Det bliver vanskeligere og vanskeligere fremover at kunne skelne ægte filmscener fra kunstigt skabte.

Internetgiganten Google lancerede tirsdag sit nye filmværktøj med kunstig intelligens, som også kan skabe og indlægge lyd.

Veo 3 er en konkurrent til ChatGPT-ejeren, OpenAIs, tekst-til-filmværktøj, Sora, som fik stor opmærksomhed, da de første filmklip skabt med det blev fremvist for omkring et år siden. 

Den helt store forskel er imidlertid, at Googles Veo 3 også kan lægge lyd ind, altså skabe dialoger mellem de mennesker, der ligeledes er kunstigt skabt til filmene, eller få for eksempel hunde til at gø.

Du kan se en række eksempler i toppen af artiklen. Det er dog værd at bemærke, at dette er Googles egne videoer og ikke versioner, som er udarbejdet af almindelige brugere.

Veo 3 er udviklet af Googles DeepMind-enhed, der arbejder med internetgigantens satsning på kunstig intelligens. Der er åbnet for, at man med bopæl i USA for 250 dollar om måneden får adgang til også Veo 3 gennem et Gemini Ultra-abonnement, der også rummer andre af Googles avancerede værktøjer med kunstig intelligens.

Enorme summer på kunstig intelligens

Veo 3 er en del af Googles store lancering, som foregår i disse dage, hvor den årlige udviklerkonference holdes i USA, og hvor nyskabelserne derfor vises frem for at skabe begejstring blandt udviklere verden over og få dem til at bruge Googles værktøjer og derigennem skabe en større forretning.

Google fremviste samtidig Imagen 4, som er det seneste nye værktøj til at skabe billeder i en højere kvalitet end hidtil ud fra de ord og begreber, man taster ind. Også et nyt filmværktøj, Flow, blev præsenteret. Med det kan man skabe biograflignende filmklip ved at beskrive omgivelser, vinkler på optagelsen og den ønskede stil. Flow kan anvendes gennem Googles digitale assistent Gemini, der er en konkurrent til OpenAIs ChatGPT, men kun, hvis man har betalt abonnement.

For et år siden måtte Google trækker forgængeren, Imagen 3, tilbage og rette den efter kritik. Google-medstifter Sergej Brin anerkendte senere, at fejlene skyldtes manglen på en ordentlig afprøvning før lanceringen.

Teknologigiganterne investerer enorme summer i udviklingen af kunstig intelligens for at fastholde deres dominans. Investeringer i kunstig intelligens udgør således det meste af de 75 milliarder dollar, som Google-koncernen forventer at bruge på investeringer i 2025 – i 2024 lød investeringerne på i alt 52,5 milliarder dollar, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Manden, der skabte Apples design, har nu fået ny arbejdsgiver.

Her skal Jonathan »Jony« Ive udvikle hemmeligt udstyr, som kan vende op og ned på den måde, som vi bruger teknologi på i dag.

Det sker, efter ChatGPTs ejer, OpenAI, har købt hans designfirma for 6,4 milliarder dollar (42,2 milliarder kroner), og de tage Ive med sig i købet. Den 58-årige brite skal være kreativ leder for OpenAi.

OpenAIs topchef, Sam Altman, kalder Jonathan Ive for »den bedste designer i verden« og siger, at de nu i fællesskab skal »forsøge at skabe en ny generation af computere drevet af kunstig intelligens«.

»Jeg tror, at vi har muligheden her for på en måde helt at gentænke, hvad det betyder at anvende en computer,« siger Sam Altman.

Jonathan Ive står bag designet af en stribe Apple-produkter som iMac-computeren, iPod-musikafspilleren, iPhone-telefonen og iPad-tabletten.

Lækket lydfil

Den amerikanske finansavis Wall Street Journal har fået fat i en lækket lydfil fra det møde hos OpenAi, hvor Jonathan Ive bliver præsenteret. 

Her fortæller Altman, at Ive bliver en del af planerne sende 100 millioner såkaldte »companions« – en ny fysisk enhed – med kunstig intelligens på markedet og gøre dem til en del af folks hverdagsliv.

Det er ifølge OpenAI-topchefen »chancen for at gøre det største, som vi nogen sinde har gjort som virksomhed«.

Og på filen fortæller Jonathan Ive selv om produktet:

• Det vil være i stand til at kende brugerens omgivelser og liv.
• Det vil være diskret
• Det kan ligge i lommen eller på skrivebordet.
• Det skal være en enhed, som mange ligger på skrivebordet sammen med deres iPhone og MacBook.

Hensigten er at vænne brugerne af med konstant at se på en skærm. Det fremgår af lydfilen, at der ikke er tale om et par briller, og at Jonathan Ive har været skeptisk over for at bygge noget, som man skal bære på kroppen.

Sam Altman påbyder de ansatte at holde tæt med, hvad de får at vide, men siger, at den hemmelige enhed vil komme »hurtigere ud, end nogen virksomhed nogensinde har sendt 100 millioner af noget som helst ud tidligere«.

Premieren er sat til at skulle ske i slutningen af 2026.

Sam Altman siger, at han allerede har afprøvet en prototype på en ny enhed, som Jonathan Ivy og hans hold har designet. Han beskriver den som »det mest coole stykke teknologi, som verden nogensinde vil have set«.

Apple-aktien ramt af nyheden

Analytiker Gil Luria fra DA Davidson siger til BBC, at »OpenAI er interesseret i at eje den næste hardwareplatform, så de ikke skal sælge deres produkter gennem Apple iOS eller Googles Android«. Analytikeren ser det som samme ambition, som Meta/Facebook-koncernen har med dens Quest-VR-briller og med de solbriller, som er udviklet sammen med Ray-Ban og har indbygget Facebook-teknologi.

Apple-aktien faldt med mere end to procent i værdi efter nyheden om, at Ivy rykker ind hos OpenAI, der har Apples rival, Microsoft, som storejer. Microsoft ejer omkring halvdelen af OpenAI.

Apple har et samarbejde med OpenAI og indbyggede i december ChatGPT i sin digitale assistent Siri og sine skriveredskaber som en del af satsningen på kunstig intelligens, »Apple Intelligence«, der dog har haft problemer med at levere, hvad Apple har lovet.

OpenAI kæmper i øjeblikket med at holde på pengene. Sam Altman fortalte i efteråret 2024, at selskabet først står til at få overskud i 2029, og at det indtil da forventer at stå med tab på 44 milliarder dollar (290 milliarder kroner).

De 27 EU-lande skal kunne forbyde, at offentlige udbud lander i hænderne på ikkeeuropæere.

Det lægger EUs kommissær for industri og det indre marked, Stéphane Séjourné, op til i en ny plan, der skal vægte »køb europæisk«-dagsordenen som et svar mod Donald Trumps told- og handelskrig mod resten af verden.

»Der er en vilje til at forblive et kontinent, som eksporterer internationalt, og på samme tid være oplyst og mindre naiv om strategiske sektorer,« siger Stéphane Séjourné til den britiske finansavis Financial Times.

Derfor skal EU-landene kunne forbyde udenlandske, altså ikkeeuropæiske, virksomheder at byde på offentlige vare- og tjenestekontrakter, hvis EU-Kommissionens ændringer går igennem til næste år.

I øjeblikket forhindrer både EUs egne regler og aftalerne i Verdenshandelsorganisationen (WTO), at man favoriserer lokale leverandører.

Ændringerne er en del af en større plan fra EU-Kommissionen om at harmonisere reglerne på tværs af EU, blandt andet inden for e-handel og finansielle tjenester, samt at kunne bruge arbejdskraft fra andre EU-lande.

Stéphane Séjourné, der er tidligere udenrigsminister i Frankrig og en nær allieret af præsident Emmanuel Macron, har længe talt for, at Europa skal stå mere selvstændigt, og han ser det som »første skridt«, at europæiske leverandører får forrang.

Uafhængighed af teknologigiganterne

Ud over handel har Donald Trumps magtovertagelse i USA øget opmærksomheden på at skabe uafhængighed af amerikanske teknologigiganter og sikre, at data ligger i Europa, og at privatlivets fred sikres.

EU overvejer derfor også at indføre et »køb europæisk«-krav i den kommende lovgivning om den digitale infrastruktur. Som beskrevet af Berlingske sidder fem amerikanske giganter på afgørende vigtige og ekstremt markante dele af den danske og europæiske digitale infrastruktur, selv om der findes europæiske alternativer.

Amazon Web Services, Microsoft, Google, IBM og Oracle sad ifølge analysehuset IDC i 2019 på 81 procent af al infrastruktur til »cloud computering« – altså servere, lagerplads og netværksressourcer, som virksomheder, myndigheder og enkeltpersoner lejede sig ind på. I første halvår af 2024 var andelen vokset til 87 procent.

For hele Europa voksede de fems markedsandel fra 74 procent i 2019 til 80 procent i første halvår af 2024.

En opgørelse fra EU-Kommissionen tidligere i år viser, at det beløb, som bruges på offentlige indkøb af digital infrastruktur, udgør »omkring 14 procent af EUs bruttonationalprodukt«.

»På teknologiområdet er vi meget, meget afhængige af amerikanerne. På råmaterialer er vi 100 procent afhængige af kineserne. Det er sektorer, hvor vi i den nuværende geopolitiske situation ikke ønsker, at fremtidige generationer skal klandre os for ikke at have handlet,« siger Stéphane Séjourné.

Storbritannien forsøger at sikre sig opbakning hos verdens største økonomier til at sænke prisloftet på russisk olie for at lægge yderligere pres på Ruslands præsident, Vladimir Putin.

»Pres på Ruslands krigsmaskine er nu mere nødvendigt end nogensinde,« lyder det i en udmelding fra det britiske finansministerium ifølge nyhedsbureauet Bloomberg.

G7-landene omfatter Storbritannien, USA, Tyskland, Frankrig, Italien, Canada og Japan.

Prisloftet skal forhindre Rusland i at skaffe midler til at føre krig i Ukraine ved at begrænse, hvad Rusland kan sælge sin olie til, samtidig med at det forhindrer, at de globale oliepriser skyder i vejret. Prisloftet blev indført blandt mange andre sanktioner mod Rusland efter invasionen 24. februar 2022 og betyder, at vestlige selskaber kun kan forsikre og transportere olie fra Rusland, hvis olien er blevet købt til en pris, der lige nu ikke må overstige 60 dollar pr. tønde råolie.

Den britiske finansminister, Rachel Reeves, ønsker, at G7-lande »rykker hurtigt for at sænke prisloftet på 60 dollar på russisk rolie«. Samtidig opfordrer hun til, at G7-landene står samlet om at sikre »en retfærdig og varig fred« i Ukraine.

Der er vedtaget omfattende, internationale sanktioner mod Rusland som følge af krigen i Ukraine. Rusland forsøger konstant at finde smuthuller og sikre sig penge til at føre krig for.

Nye sanktioner mod russisk skyggeflåde

Rusland har opbygget en såkaldt skyggeflåde af gamle og udrangerede tankskibe, som med ofte ukendte forsikringsselskaber og ejere, sejler sanktionsramt russisk olie og gas rundt til lyssky købere. Skyggeflåden, hvis aldrende skibe udgør en stigende miljørisiko, har sikret en pengestrøm til den russiske krigskasse.

Med USA og EU i spidsen bliver stadigt flere af skibene fra skyggeflåden sat på de internationale sanktionslister, så de ikke kan anløbe vestlige havne. EU har lige nu næsten 350 skibe på sin sorte liste.

EU og Storbritannien meldte 20. maj ud om nye sanktioner mod den russiske skyggeflåde. 189 skibe bliver omfattet af sanktioner, og en række personer og selskaber får indefrosset deres værdier og får indrejseforbud.

Ifølge de ukrainske myndigheder omfatter skyggeflåden omkring 500 skibe. Kreditvurderingsinstituttet S&P Global vurderer sammen med tænketanken Kyiv School of Economics Institute, at flåden udgøres af flere end 400 skibe, der kan transportere olie eller produkter lavet af olie, som diesel og benzin.

Lige nu står omkring 2.400 personer, myndigheder, banker og organisationer på EUs sanktionsliste.

Fatalt og en kæmpe fejl.

Så kontant lyder dommen fra den mangeårige og engang altdominerende topchef i TDC, Henning Dyremose, om en afgørende beslutning, som den daværende bestyrelse i TDC traf for næsten præcist 20 år siden.

Et valg, der – ifølge Dyremose – stadig kaster lange skygger og i dag gør det muligt for en australsk kapitalfond at splitte TDC helt fra hinanden og sætte punktum for 146 års dansk telehistorie.

Den tidligere konservative topminister mener, at det var helt centralt, at TDC-bestyrelsen i foråret 2005 valgte at fjerne et værn, som var sat op for at beskytte mod en overtagelse af teleselskabet.

Ifølge ham ændrede det alt for TDC. Virksomheden ville have set helt anderledes ud i dag, hvis ikke en række kapitalfonde siden udnyttede det manglende værn og overtog kontrollen.

»Jeg havde gerne set TDC blive som Mærsk og Novo Nordisk frem for en lille bitte virksomhed, der snart kan blive splittet yderligere op. Jeg synes, det er meget trist det, vi ser nu,« siger Henning Dyremose.

Han taler med Berlingske i forbindelse med sin nye erindringsbog »Men statsminister blev jeg ikke«, som han har fortalt til journalisten Trine Munk-Petersen.

Mange skurke

I bogen fralægger Dyremose sig ethvert ansvar for det forløb, der har gjort TDC til en skygge af fortidens storhed.

I stedet udpeger han flere skurke som daværende TDC-formand Thorleif Krarup, socialdemokraterne Poul Nyrup og Mogens Lykketoft, ligesom han mener, at de kapitalfonde, der købte TDC i 2005, snød ham i forløbet.

Han er heller ikke i tvivl om, at TDC går en dyster fremtid i møde, efter at den australske kapitalfond Macquarie for nylig meldte ud, at de nu kommer til at overtage den engang så dominerende danske virksomhed. Australierne har siden 2018 ejet halvdelen af TDC, men kommer snart til at sidde på alle aktierne, da ATP, PFA og PKA planlægger at sælge deres aktiepost.

Men først til fortiden og de første måneder af 2005.

Dengang var TDC en stor børsnoteret dansk virksomhed med et omfattende netværk af selskaber i Europa. TDC havde store forretninger i lande som Tyskland, Polen og Schweiz og var Danmarks femte største virksomhed målt på omsætning.

På toppen af det hele sad Henning Dyremose – den tidligere konservative finansminister og i en kort periode også leder af De Konservative, indtil han tabte en magtkamp til Hans Engell.

Opkøb i Europa

Dyremose forlod siden politik og kom til TDC i 1998.

Her ændrede han fundamentalt strategien i den danske virksomhed. Tidligere havde TDC en række mindre aktieposter i selskaber i mange europæiske lande, men nu skulle TDC sidde på majoriteten og kontrollen i televirksomheder på en række væsentlige europæiske markeder.

Det var det arbejde, som TDC-ledelsen havde været igennem, da værnet mod en overtagelse var på vej til at blive afskaffet i 2005.

For godt nok var TDC en af Danmarks mest værdifulde selskaber på børsen, men aktiekursen afspejlede langtfra de værdier. Flere kapitalfonde havde i fortrolighed regnet det ud, men de kunne ikke overtage televirksomheden.

Årsagen var en særlig stemmeretsbegrænsning, som TDC havde fået skrevet ind i vedtægterne, da selskabet i 1994 blev privatiseret.

Det betød, at uanset hvor mange aktier man ejede, kunne ingen aktionær opnå mere end 9,5 procents indflydelse.

Striber af købstilbud på TDC

Men tiderne var ved at skifte.

Stemmeretsbegrænsninger i børsnoterede selskaber var udemokratiske og forældede, mente man blandt andet i ATPs hovedsæde i Hillerød.

Topchefen for Danmarks største pensionskasse, Lars Rohde, talte for at afskaffe begrænsningerne i flere danske virksomheder. Hans synspunkt blev efterhånden delt af TDCs formand, Thorleif Krarup, skriver Dyremose i sin bog.

Krarup selv afviser over for Berlingske at kommentere Dyremoses udlægning af forløbet. Ved generalforsamlingen i marts 2005 blev begrænsningen afskaffet.

Ifølge Dyremose var det det samme som at opfordre alle til at byde på TDC, og kort efter strømmede henvendelserne ind, fremgår det af hans erindringsbog.

I august 2005 kunne den amerikanske avis The Wall Street Journal fortælle om to konsortier af kapitalfonde, som var interesseret i at købe TDC. Spekulationer blev stadigt flere, og på et tidspunkt blev også den schweiziske konkurrent Swisscom nævnt som mulig køber.

I oktober modtog bestyrelsen to fortrolige bud fra forskellige grupper af kapitalfonde. Budene lå langt over aktiekursen, og bestyrelsen indså, at TDC nu var på vej ind i en egentlig salgsproces. Fondene blev inviteret til TDC-rådgiver Goldman Sachs kontorer i London, hvor TDC-ledelsen ankom med forskellige fly og fra forskellige lande, for at pressen ikke skulle opdage noget.

Berlingske kunne dog dagen efter fortælle om mødet i London, og et salg af TDC blev hurtigt det store samtaleemne.

Fondene hævede deres bud flere gange internt og advarede samtidig bestyrelsesmedlemmerne: Hvis de ikke gik i forhandlinger, kunne de blive mødt med erstatningskrav fra de amerikanske aktionærer, der havde mulighed for at købe TDC-aktier gennem dobbeltnoteringen i New York.

Dramatisk overtagelse

Den 30. november bød Nordic Telephone Company – en sammenslutning af fem kapitalfonde – 382 kroner pr. TDC-aktie, svarende til en merpris på 40 procent i forhold til aktiekursen før artiklen i The Wall Street Journal.

Efter et dramatisk forløb solgte de fleste aktionærer. Kun ATP blev tilbage, da pensionskassen stadig mente, at prisen ikke var tilstrækkelig.

Men fondene havde nu kontrollen. De trak 43,5 milliarder kroner ud af TDC for at finansiere handlen til samlet 97 milliarder kroner. Samtidig solgte fondene de mange udenlandske teleselskaber fra, og handlen viste sig siden lukrativ for dem.

Dyremose var imod handlen og afviser at være bagmanden, som det fra nogle sider er blevet fremstillet. Han mener, at det var en stor fejl at skabe forudsætningerne for, at TDC kunne blive delt i mindre bidder.

»Jeg synes, at TDC ud fra en dansk betragtning skulle have været holdt samlet. Man kan spørge om Novo Nordisk eller A.P. Møller skulle deles i små bidder? Nej, for er vi ikke netop stolte af, at vi har de to virksomheder. På samme måde var vi i TDC ved at opbygge en meget stor europæisk spiller,« siger Henning Dyremose.

En lille dansk spiller

Han påpeger, at TDC er faldet fra at være Danmarks femtestørste virksomhed til ikke længere at være blandt de 50 største herhjemme.

»I stedet for at være en europæisk vækstvirksomhed, som skabte indtjening og arbejdspladser, er det blevet en lille dansk spiller, og det synes jeg rent ud sagt var en sørgelige udvikling,« siger Dyremose.

Hvorfor er det vigtigt, at TDC er stor?

»Den væsentlige problemstilling er, at vi dengang investerede en væsentlig del af infrastrukturen, og det betød, at Danmark blev et digitalt foregangsland. Det er svært at se, hvordan det skal blive fastholdt. Nu kan vi kun håbe på de almindelige markedskræfter, der sikrer, at der kommer de nødvendige investeringer,« siger Dyremose.

Hvem mener du har ansvaret?

»Det er Thorleif Krarup, der kommer uden om direktionen og foreslår det til bestyrelsen. Det er formentlig inspireret af ATP, hvis man læser den offentlige debat fra dengang. Her stod det klart, at ATP var imod aktier med forskellige stemmeklasser,« siger Dyremose.

Nyrup og Lykketoft

I ATP peger han på administrerende direktør Lars Rohde som manden, der ønskede at fjerne værnet. Men han mener også, at den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen og forhenværende finansminister Mogens Lykketoft bør klandres.

»Det var decideret fejl, at det værn blev fjernet, og det er bestyrelsens ansvar. Men det er i virkeligheden også Lykketoft og Nyrups ansvar, fordi det var dem, som privatiserede TDC, og ikke fik lavet en vedtægt om, at værnet mod overtagelse var evigt,« siger Dyremose.

Han er heller ikke tilfreds med de kapitalfonde, der i 2005 overtog TDC. Ifølge Dyremose gav de et helt andet indtryk af deres planer end det, som senere endte med at blive realiteten.

»De første slemme tegn var, at de udlodder et ekstraordinært udbytte på 43,5 milliarder kroner, hvoraf de får de 38,5 milliarder kroner. På den måde bliver det i virkeligheden TDC og selskabets indtjening, som de bruger til at finansiere deres køb for,« siger Henning Dyremose.

Men det gør kapitalfondene jo altid, når de køber en virksomhed?

»Nej, det havde de ikke gjort så meget på det tidspunkt. Men det var jo derfor, vi skulle have beholdt værnet, og det advarede jeg også om.«

Men det var vel kun et problem, fordi aktiekursen i TDC var for lav og ikke afspejlede de værdier, som fondene kunne regne sig frem til?

»Aktiekursen bestemmer vi ikke, men bliver bestemt af markedet. Man kan selv bestemme et værn, men ikke aktiekursen.«

Når man taler med folk i dag, siger de, at der manglede synergier mellem de mange opkøb, som I havde foretaget rundt om i Europa, og at selskaberne var mere værdifulde alene. Hvad mener du om det?

»Det er jeg uenig i. Man kan markedsføre en række services, aps og systemer, som du udvikler i det ene land og flytter til andre lande. Det kan man gøre med kæmpestor fordel.«

Man solgte siden de udenlandske forretninger. Havde du fået indtryk af, at det var planen?

»Nej, tværtimod. De sagde igen og igen, at de ville fortsætte med den nuværende ledelse og den strategi, som var der i forvejen. Men jeg var i tvivl, fordi de havde et ry for at splitte tingene op, og det var derfor, jeg betingede mig en faldskærm, så jeg selv kunne sige op med samme betingelser, som hvis jeg blev fyret.«

Guldmose

Dyremose henviser til den sum på op mod 100 millioner kroner, som han modtog, i forbindelse med at han siden stoppede i TDC. Det var et beløb, som fik Ekstra Bladet til at døbe TDC-chefen »Guldmose«.

Forløbet efter kapitalfondenes overtagelse har generelt været besynderligt set udefra, især hvis Dyremose faktisk var utilfreds med fondenes arbejde i TDC. For han valgte siden at træde ind som bestyrelsesformand.

Men det var også en beslutning, som han ikke skulle have truffet, siger han i dag.

»Jeg fortryder, at jeg blev formand for TDC, og at jeg ikke gik hurtigere af, da jeg var blevet det.«

Dyremose var formand fra 2007 til 2008. Han forklarer, at han ikke stoppede tidligere, fordi han mente, det var mest korrekt at vente til næste generalforsamling.

»Det skulle jeg ikke have gjort. Jeg skulle hverken have været blevet formand, og derefter skulle jeg have været gået i utide. Jeg følte, at fondene misbrugte mit navn,« siger Dyremose.

Henning Dyremose, der i dag er blevet 79 år, blev siden formand for interesseorganisationen DI.

I dag er han pensioneret og kan på sidelinjen følge med i, hvad australske Macquarie – som i udenlandske medier er døbt »vampyrkænguruen på grund af sin til tider brutale fremfærd – vil gøre ved TDC.

God eftermiddag og velkommen til denne onsdags Business-update. 

Som altid har vi været på rundfart i medielandskabet for at give dig et overblik over dagens bevægelser i dansk erhvervsliv og økonomi. 

Vi begynder i Tyskland, hvor Sanjay Shah slipper for retsforfølgelse i en sag, der knytter sig til den enorme udbytteskattesag, han i byretten i Glostrup blev kendt skyldig i sidste år. 

#1 – Tyskland frafalder anklager om hvidvask mod Sanjay Shah

Sanjay Shah, som sidste år blev idømt danmarkshistoriens hårdeste straf for svindel med udbytteskat, undgår nu at blive retsforfulgt i en straffesag i Tyskland.

Det skriver DR Nyheder, der har talt med Shahs tyske forsvarer, Björn Gercke.

Sanjay Shah har i Tyskland været tiltalt for at have hvidvasket 330 millioner euro, svarende til cirka 2,5 milliarder kroner. Pengene stammede fra den svindel, som Shah er dømt for at have begået i Danmark, skriver DR.

»Grunden til, at domstolen har fundet frem til, at han ikke skal for retten i Tyskland for hvidvask, er, at han allerede er dømt for forbrydelsen i Danmark. Man kan ikke straffes for den samme forbrydelse to gange,« siger Björn Gercke til DR Nyheder. 

Det var Retten i Glostrup, der sidste år afsagde dom i sagen mod Sanjay Shah om svindel med refusion af udbytteskat. Shah har anket dommen til Østre Landsret. 

#2 – Nykredit er millimeter fra at opsluge Spar Nord

Efter at have fået et godkendende nik til sit købstilbud fra stort set alle Spar Nord-aktionærer er Nykredit nu meget tæt på at kunne kalde sig den tredjestørste bank i Danmark. 

I en fondsbørsmeddelelse onsdag middag oplyser Nykredit, at man nu har fået accept fra 61,32 procent af Spar Nords aktionærer til sit købstilbud. 

Med den tredjedel af aktierne, som Nykredit i forvejen ejede i Spar Nord, betyder det, at Nykredit nu ejer 96,54 procent af aktierne og stemmerettighederne i Spar Nord. 

Da Nykredit nu ejer mere end 90 procent af aktierne i den Aalborg-baserede bank, kan Nykredit gennemføre en tvangsindløsning af de Spar Nord-aktier, som ejes af den resterende minoritet af Spar Nord-aktionærer, lyder det i meddelelsen. 

Derefter vil Nykredit afnotere Spar Nord fra børsen. Det fremgår ikke af fondsbørsmeddelelsen hvornår. 

Nykredit modtog tirsdag Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendelse til opkøbet, ligesom også Finanstilsynet i februar godkendte opkøbet. Konkurrencemyndighedernes godkendelse var dermed den sidste knast på vejen mod at opsluge Spar Nord. 

»Vi har vurderet, at Nykredits overtagelse af Spar Nord Bank ikke hæmmer konkurrencen betydeligt, og derfor godkender vi fusionen,« udtalte Jakob Hald, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, i den forbindelse. 

#3 – Lykketoft langer ud efter ATP: Svigter sit samfundsansvar

Pensionskasserne ATP, PFA og PKA agter at sælge deres samlede 50 procent af televirksomheden TDC til den ombruste australske kapitalfond Macquarie. Det betyder, at den australske kapitalfond bliver eneejer af TDC, hvis salget modtager en række myndigheders godkendelse.

Denne beslutning forstår den tidligere socialdemokratiske finansminister Mogens Lykketoft intet af, fortæller han i et interview med Børsen.

Han mener, at ATP svigter sit samfundsansvar ved at overlade et stykke dansk infrastruktur til udenlandske ejere. 

»Den væsentligste overvejelse må være, om det er tiden til at overlade et stykke infrastruktur til en udenlandsk ejer, som ikke nødvendigvis har nogen sammenfaldende interesser med os,« siger han til Børsen.

Børsen har forelagt Lykketofts kritik for ATP.

»Den hastige digitale transformation har ændret vilkårene, og mange nye spillere har gjort det til et mere komplekst marked at være til stede i. Nu mener vi, at tiden er moden til, at vi træder ud af investeringen og lader en eksisterende ejer sikre selskabets videre udvikling,« skriver ATP til Børsen.

Mogens Lykketoft var som finansminister i Poul Nyrup Rasmussens regering med til at privatisere TDC i 1997.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Hård kritik af Kasi-Jesper efter nyt nederlag i retten: »Det er svindel og spild af tid«

Forretningsmanden Jesper »Kasi« Nielsen mener at have milliarder af kroner til gode hos smykkefirmaet Pandora. Men gang på gang er kendelser i retten gået ham imod, og for nylig skete det så igen.

Læs hele historien her.

B: EU vil lægge afgift på alle småpakker – Temu og Shein bliver ramt

Alle småpakker, som kommer ind i EU, vil fremover blive pålagt en særlig afgift på to euro eller omkring 15 kroner. Det vil særligt ramme de kinesiske onlineplatforme Temu og Shein, som har fået et stort europæisk publikum.

Læs artiklen her.

C: Det har du aldrig hørt før. Mette Frederiksen knuselsker EU

Statsminister Mette Frederiksen (S) gik i sin afslutningstale hen, hvor ingen dansk statsminister er gået før. Omfavnelsen af EU som kernen i det europæiske projekt er et nybrud, men det kræver en ændret mentalitet på Christiansborg, hvis det skal forandre noget. Og nå ja. Så skal vi hurtigt med i euroen for at forstærke den økonomiske og militære magt.

Læs hele Ulrik Bies kommentar her.

Tak, fordi du læste med.

Google ommøblerer nu sin centrale søgemaskine med kunstig intelligens.

Således vil den fremover fungere ligesom en chatbot i kapløbet med konkurrenter som OpenAIs ChatGPT.

Det sker i en ny bølge af tiltag, hvor den fremadstormende teknologi skal være med til at ændre måden, hvorpå man søger oplysninger, og samtidig forsøge at holde på brugerne og undgå, at de smutter videre til andre sider på nettet.

Amerikanske brugere af Googles søgemaskine kan nu aktivere en ny »AI-modus«. Der er ikke sat dato på, hvornår det åbner i resten af verden. Dermed kan amerikanere føre en samtale med søgemaskinen, som om den var en ekspert, der besvarer spørgsmål, i stedet for at få serveret den traditionelle liste med links til sider på nettet.

Der kommer et særligt faneblad i søgemaskinen og i søgefunktionen i Google-appen til mobiltelefoner og tablets. »AI-modus« vil kunne kobles sammen med Googles e-mailtjeneste, Gmail, og vil også senere kunne anvendes i andre Google-apps.

»En total gentænkning af søgninger«

Lanceringen kommer kun to og en halv måned, efter at internetgiganten begyndte at teste den nye funktion i en udvalgt brugerskare, skriver det britiske dagblad The Guardian.

Samtidig kobler Google den seneste udgave af sin kunstige intelligens, Gemini 2.5, på søgemaskinens algoritmer, og inden for kort tid vil man kunne købe koncertbilletter og foretage søgninger, mens man eksempelvis ser en direkte transmitteret koncert eller sportskamp over internettet.

Google-topchef Sundar Pichai kaldte den nye satsning for »en total gentænkning af søgninger«, da han præsenterede nyhederne på Googles årlige udviklerkonference. Her fortalte han også, at Gemini-appen lige nu har flere end 400 millioner månedligt aktive brugere.

Googles søgemaskine foretager omkring 90 procent af samtlige internetsøgninger på verdensplan og er kernen i internetgigantens forretning. Hver dag håndterer Google ifølge Sundar Pichai 8,5 milliarder forespørgsler. Der er da også investorer, som er bekymrede for, at de nye produkter vil kannibalisere på Googles guldkalv, skriver den britiske finansavis Financial Times.

Sidste år lancerede Google »AI-overblik«, hvor den kunstige intelligens leverer kortfattede resumeer som svar på den søgning, man ønsker foretaget. Denne funktion bliver nu også lanceret i Danmark.

Tidlig adgang koster penge

Satsningen på kunstig intelligens og håndteringen af, hvordan den bruges, kan blive afgørende for giganternes fremtid. Googles markedsværdi faldt på en enkelt dag tidligere i maj med 150 milliarder dollar (lige under en billion kroner), da Apple fortalte om det første fald nogensinde i brugen af søgemaskiner i Apples Safari-internetbrowser, fordi flere og flere bruger for eksempel ChatGPT til at skaffe svar på deres spørgsmål.

Den voldsomme satsning på udvikling af kunstig intelligens koster giganterne store summer. Dem forsøger de at få ind ved at sælge adgang til flere kræfter end dem, som standardtjenesterne, der ikke kræver abonnement, giver.

Google annoncerede på udviklerkonferencen, at man nu for 249,99 dollar om måneden (1.660 kroner) kan købe sig tidlig adgang til de værktøjer med kunstig intelligens, som Google arbejder på, herunder topudgaven af Gemini. Til sammenligning tager konkurrencerne OpenAI og Anthropic 200 dollar om måneden. Med i prisen giver Google 30 terabyte lagerplads og annoncefri adgang til YouTube-videotjenesten.

Det koster 25 dollar om måneden at købe sig adgang til standardudgaverne uden at få vist annoncer.

Investeringer i kunstig intelligens udgør det meste af de 75 milliarder dollar, som Google-koncernen forventer at bruge på investeringer i 2025 – i 2024 lød investeringerne på i alt 52,5 milliarder dollar, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Google-toppen kom ikke ind på, hvordan annoncer vil indgå i den nye søgemåde.

I løbet af sommeren åbner Google for såkaldte ai-agenter, sådan som også andre af teknologigiganterne har kastet sig ud i. Her kan brugeren give den kunstige intelligens-agent tilladelse til at overtage kontrollen med sin internetbrowser og anden software, så den kan udgøre opgaver som at bestille rejser, købe ind og skrive større researchrapporter.

Anthropic lancerede sine agenter til brug på en computer i oktober 2024, OpenAI i januar 2025, men de kæmper fortsat med at kunne løse basale opgaver. Her håber Google at kunne levere et mere færdigt produkt.

For første gang i syv år voksede de direkte kinesiske investeringer i Europa i 2024.

Ti milliarder euro eller 74,6 milliarder kroner kan de kinesiske investeringer gøres op til. Det er en stigning på 47 procent, viser data fra Mercator Institute for China Studies i Berlin og konsulentfirmaet Rhodium Group.

De helt store penge er skudt i elbil- og batteriproduktion i Ungarn, skriver den britiske finansavis Financial Times. Her har flere af de store kinesiske aktører besluttet at trappe deres europæiske tilstedeværelse op for at få bedre fat i de pengestærke europæere og udnytte den overkapacitet, som har givet dem problemer med at slippe af med de færdige biler på det kinesiske hjemmemarked.

Ungarn har under premierminister Viktor Orbán anlagt en mere Kina-venlig linje. Orbán anses for at være Beijings tætteste støtte inden for EU.

Straftold spiller også ind

Investorerne tæller verdens største batteriproducent CATL samt teknologigiganten Tencent og bilgiganten Geely, der blandt andet ejer svenske Volvo. Tencent har blandt andet i 2024 lagt 1,5 milliarder dollar for at købe det polske spilselskab Techland. Tencent, der er verdens største spilselskab målt på omsætning, ejer også blandt andet spilfirmaet Miniclip, som i juni 2022 købte en af de største danske spilproducenter, Sybo Games – dem med succespillet »Subway Surfers«.

Den straftold på op til 45 procent på biler produceret i Kina, som EU indførte i oktober 2024, har også medvirket til, at mange kinesiske virksomheder er rykket til Europa for at slippe for ekstraafgiften. Den blev indført, fordi Europa-Kommissionen mener, at kinesiske biler produceres med statsstøtte og dermed konkurrerer med europæiske producenter på urimelige vilkår.

De ti milliarder euro er det højeste beløb i syv år men udgør kun en femtedel af, hvad kinesiske virksomheder investerede i Europa i 2016.

Læs mere om Ungarn: Han er Beijings og Moskvas bedste ven i Europa. Men nu tårner problemerne sig op

Hverken Donald Trump, toldkrig eller global usikkerhed kan stoppe de danske it-virksomheder, som fortsætter med at slå alle rekorder – nu dog som følge af netop ønsket om at sikre sig danske og europæiske alternativer til de amerikanske giganter.

I januar-marts omsatte den danske it-verden samlet set for 84,7 milliarder kroner. Det er 6,1 milliarder mere end for et år siden og svarer til en stigning på 7,8 procent.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik og brancheorganisationen IT-Branchen.

Frygt for at miste adgang til sine data

Og det er en særlig del af salget, der er skudt i vejret – oven i købet ret så markant, nemlig med hele 48,3 procent i årets tre første måneder – og med en eksportstigning på samme område helt oppe på 84,2 procent.

»Det er særligt inden for informationstjenester, der inkluderer cloud, databehandlingsløsninger og webhosting, at de danske it-virksomheder oplever en kraftig vækst lige nu. Det hænger sammen med den usikre geopolitiske situation og det øgede fokus på digital suverænitet i både EU og Danmark. Virksomhederne søger i høj grad mod danske produkter,« konstaterer Natasha Friis Saxberg, der er administrerende direktør for IT-Branchen, der med omkring 800 medlemmer er Danmarks største brancheorganisation for it-virksomheder.

Den danske it-verden består samlet set af omkring 4.700 virksomheder.

Siden Donald Trump kom tilbage til magten i USA 20. januar i år, har det sat alvorlig gang i en kamp for at sikre sig digital suverænitet, altså uafhængighed af de amerikanske teknologigiganter.

Frygten er, at Trump med et præsidentdekret pålægger teknologigiganterne at trække stikket til f.eks. Europa. Dermed vil virksomheder og enkeltpersoner ikke længere kunne få adgang til deres data, fordi alle æg er lagt i kurven hos giganter som Google, Microsoft, Apple, Amazon, IBM og Oracle.

De danske it-virksomheder kan allerede nu se kraftige tegn på, at advarslen tages alvorligt. Der er overalt i Europa en pludselig voldsom interesse for at finde danske og europæiske it-programmer og -løsninger, som kan erstatte de amerikanske.

Omsætningen på alle former for informationstjenester i Danmark udgjorde i 1. kvartal omkring 8,9 milliarder kroner. De største salgsområder er dog fortsat it-konsulenter, der omsatte for 32,1 milliarder kroner, engroshandel med it-udstyr til 28,1 milliarder kroner samt telekommunikation til 13,1 milliarder kroner.

»Vi tager databeskyttelse ekstremt seriøst«

Også eksporten fortsætter fremad. Den steg i 1. kvartal med 3,1 milliarder til 30,1 milliarder kroner – en vækst på 11,6 procent. Dansk erhvervslivs eksport steg til sammenligning samlet med 4,5 procent i samme periode.

»Vores it-løsninger har et godt ry – både fordi vi leverer i høj kvalitet, og fordi vi tager databeskyttelse ekstremt seriøst. Så vi bliver set som et solidt bud, når udenlandske virksomheder skal investere i deres fremtidige it-løsninger,« mener Natasha Friis Saxberg.

De danske it-virksomhederne forventer, at den økonomiske medvind og den faldende inflation herhjemme vil medføre flere investeringer i både private og offentlige it-projekter, særligt inden for sundhed, transport og grøn omstilling. Men der er også øget interesse for og fokus på datahåndtering (herunder sikringen af dem), automatisering og cybersikkerhed.

Der er dog stadig udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, hvilket kan presse lønningerne opad og gøre det lidt sværere at afsætte varerne.

»Det er en problemstilling, vi skal have løst,« siger Natasha Friis Saxberg.

Ved årsskiftet var der 106.463 fuldtidsansatte i den danske it-verden, men en nylig undersøgelse fra Ingeniørforeningen IDA viste, at Danmark i 2040 vil mangle 20.400 kandidater med teknisk og naturvidenskabelig uddannelse.

Hans motto er whatever it takes.

Og man må virkelig give Jesper »Kasi« Nielsen, at han kæmper ihærdigt for at vinde sit årelange slagsmål mod smykkekæmpen Pandora, hvor han mener at have et krav på hele 12 milliarder kroner.

For fire år siden blev sagen afgjort til Pandoras fordel i voldgiftsretten.

Men det fik ikke Kasi-Jesper, som han kaldes, til at give op.

Tværtimod har han siden forsøgt at puste nyt liv i tvisten hos flere retsinstanser, men gang på gang er han løbet ind i en kold skulder.

Og i slutningen af april led han igen et nederlag i retten.

Her afviste Sø- og Handelsretten at genåbne et konkursbo for at få undersøgt det, som Kasi-lejren kalder »nye oplysninger« i sagen.

»Skifteretten finder, at der ikke i sagen er fremkommet nye oplysninger,« lød det i afvisningen.

Hos Pandora er man ved at være godt træt af striden, der har stået på i over ti år.

»Domstolene har nu for fjerde gang afvist Jesper Nielsens absurde påstande, som han udelukkende kører på med for at sælge værdiløse miniandele i sit konkurskasino. Det er svindel og spild af tid,« skriver Pandoras interne advokat, Jeppe Jensen, i en e-mail til Berlingske.

Han hentyder til, at Jesper Nielsen har tjent mere end 30 millioner kroner på at sælge andele af den gevinst, han potentielt måtte få ud af slagsmålet med Pandora, til private investorer.

Hovedpersonen selv afviser kritikken.

»Jeppe Jensen kan sige, hvad han vil. Jeg har ikke tabt noget fire gange. For vi har ikke haft mulighed for at fremvise vores dokumentation eller føre vores vidner,« siger Jesper Nielsen og tilføjer:

»Jeg kommer til at kæmpe hele vejen.«

Følte sig snydt

Kort fortalt handler det store slagsmål om, at Jesper Nielsen i flere år ejede en del af Pandora, indtil han i 2010 blev købt ud.

Det skete til en pris på knap 400 millioner kroner plus en potentiel bonus – en såkaldt earn out – baseret på Pandoras indtjening over de kommende fem år.

Men da smykkekæmpen gjorde regningen op, var der nul kroner til Jesper Nielsens selskab Kasi ApS, som i sin tid havde indgået aftalen.

Det gjorde Jesper Nielsen rasende, for han havde forventet et milliardbeløb.

Og han havde brug for pengene: De foregående år havde han brugt sine 400 millioner kroner på blandt andet et stort sponsorat af Brøndby IF og etableringen af den storsatsende håndboldklub AG København.

Han tog sagen mod Pandora i voldgiftsretten, men afgørelsen faldt i 2021 ud til smykkeselskabets fordel.

»Pandora var for dygtige og den uafhængige revisor kunne desværre ikke finde, hvor de havde snydt os,« skrev Jesper Nielsen på Facebook.

Forud for afgørelsen havde han solgt andele af sin potentielle gevinst for et tocifret millionbeløb til private investorer, men de måtte altså se langt efter en gevinst.

Nederlaget fik dog ikke forretningsmanden – som i mellemtiden var gået personligt konkurs – til at give op.

Afvist igen

I 2024 vendte han tilbage med en ny teori om, hvordan Pandora skulle have snydt ham.

Den opstod angiveligt efter en række samtaler med personer, der har siddet højt placeret i smykkefirmaet:

»Det seneste års tid har været det mest spændende i mit liv. For jeg skal stille og roligt overbevise jer alle om det utænkelige: Pandora snød Kasi, og jeg kan fortælle lige nøjagtigt, hvordan de gjorde det,« har Jesper Nielsen tidligere sagt til Berlingske.

Men der var ét problem: Konkursboet efter hans selskab Kasi ApS, der i sin tid havde indgået aftalen med Pandora, var for længst blevet lukket.

Jesper Nielsen forsøgte derfor at genåbne konkursboet, så voldgiftssagen kunne blive genoptaget.

Men det blev i efteråret 2024 afvist af først Sø- og Handelsretten og siden Østre Landsret.

I starten af 2025 forsøgte Jesper Nielsens advokat, Jeppe Viinberg, igen at få genåbnet konkursboet for at få lavet en »undersøgelse af de nye fremkomne oplysninger« i sagen.

Det blev dog afvist ved et retsmøde 24. april i Sø- og Handelsretten.

»Skifteretten finder, at der ikke i sagen er fremkommet nye oplysninger, der kan medføre en fuld genåbning af konkursboet efter Kasi ApS,« lød begrundelsen.

»Sådan ser jeg det slet ikke«

Trods afvisningerne har Jesper Nielsen fortsat salget af andele af sin potentielle gevinst fra slagsmålet med Pandora, som han markedsfører som »en unik investeringsmulighed«.

Og så sent som i weekenden skrev han til sine over 20.000 følgere på LinkedIn:

»I næste uge offentliggør vi at også voldgiftssagen er åbnet.«

Men der er altså ikke tale om den oprindelige voldgiftssag, fortæller han nu. 

I stedet vil han – sammen med medlemmer af sin familie – anlægge en sag personligt.

»Den gamle voldgiftssag er slut, færdig. Der er ikke mere at gøre der. Men nu kommer der en helt ny voldgiftssag med et krav mod Pandora på 12 milliarder kroner,« siger Jesper Nielsen.

Sagen er jo allerede blevet prøvet i voldgiftsretten, og der tabte du. Hvorfor forsøge igen?

»Det der har jeg nu hørt 257 gange fra 54 forskellige mennesker. Jeg ved godt, den sag er prøvet, men nu gentager jeg det lige for dig: De snød mig. Og det kan vi nu bevise.«

Der er mange mennesker, der har investeret i din sag. Hvad tror du, de tænker, når du igen og igen løber panden mod muren i retssystemet?

»Jeg løber ikke panden imod nogen mur.«

Men kendelserne går jo ikke din vej?

»Sådan ser jeg det slet ikke. Jeg er godt klar over, at man skal kæmpe hele vejen for at komme i mål.«

Pandora har tidligere kaldt Jesper Nielsens anklager om snyd for »noget vås«.

»Jeg gider ikke se på ham«

Ved retsmødet i april skulle Sø- og Handelsretten ikke blot tage stilling til ønsket om en genåbning af konkursboet efter Kasi ApS.

Jesper Nielsens advokat havde således også anmodet om, at Boris Frederiksen – partner hos Kammeradvokaten – blev afsat som kurator i boet. Og at samme Frederiksen skulle udlevere »al kommunikation fra voldgiftssagen«.

»Jeg gider ikke se på ham mere i mit liv,« siger Jesper Nielsen om Boris Frederiksen.

De to har over årene haft flere konflikter, og Boris Frederiksen har som kurator i boet efter Kasi ApS både anmeldt Jesper Nielsen til politiet og indstillet ham til konkurskarantæne.

»Boris har generet mig i 13 år på alle måder og kanter. Og når jeg får mine ti milliarder kroner fra sagen mod Pandora, vil jeg ikke have, at han skal sidde og håndtere dem. Jeg vil af med ham, inden pengene kommer,« siger Jesper Nielsen.

Og hvorfor vil I have ham til at udlevere dokumenter fra voldgiftssagen?

»Fordi jeg vil se, hvordan han lukkede den sag, men det vil han ikke vise mig. Og jeg tænker, at hvis man ikke har noget at skjule, så kan man jo bare lægge det hele frem.«

Sø- og Handelsretten afviste imidlertid at afsætte Boris Frederiksen som kurator, og han blev heller ikke pålagt at udlevere dokumenter.

Jesper Nielsens advokat har allerede kæret afgørelserne til Østre Landsret.

Boris Frederiksen selv har ikke mange kommentarer til sagen eller udtalelserne fra Jesper Nielsen:

»Jeg kan bekræfte, at Sø- og Handelsretten har truffet en afgørelse. Og efter vores opfattelse står sagen der.«