Mange boligejere rammes lige nu af et paradoks.

Mens renterne på flekslån generelt har pil nedad, så har de netop fået en ny og højere rente på deres flekslån.

Det er de barske realiteter efter rentetilpasningen af flekslån i landets største realkreditinstitut, Totalkredit i Nykredit.

De ramte boligejere har F5-lån med rentetilpasning hvert femte år. De kan dog glæde sig over, at rentesmækkets størrelse skyldes den historisk lave rente, de kommer fra.

»Især boligejere med F5-lån har været vant til en meget lav rente sammenlignet med, hvad renterne har været de seneste år,« pointerer chefanalytiker Sune Malthe-Thagaard fra Totalkredit.

De pågældende boligejere går nu fra en rente på nul til 2,5 procent fra 1. juli.

Det betyder ikke alene en højere ydelse, men også et mindre afdrag.

Ifølge Totalkredits beregninger stiger den samlede månedlige ydelse på renter og bidrag med 1.554 kroner om måneden pr. lånte million kroner.

Afdraget falder med knap 900 kroner.

Mindre stigning

Boligejere med F3-lån kan også se frem til en rentestigning, som udløser en stigning i rente- og bidragsbetaling på 459 kroner pr. lånte million kroner.

Her er stigningen mindre, da de går fra en rente på 1,5 procent til en på 2,25 procent.

»De får en ny rentevirkelighed at føle. Men de kan glæde sig over, at det sker med en forsinkelse, fordi de låste renten i tre eller fem år, dengang renterne var lavere og for F5-lånere endda helt nede omkring nul,« lyder det fra Sune Malthe-Thagaard.

Flekslånernes meget lave renter har bragt dem gennem en periode med betydeligt højere renter samt en høj inflation, som de højere renter skulle bekæmpe.

Chefanalytikeren konstaterer, at en del boligejere med tre- og femårige flekslån har valgt at skifte låneprofil til F1 med årlige rentetilpasninger.

Det sker formentlig i håbet om, at F3- og F5-renten vil være lavere til næste år, så de kan skifte tilbage igen.

Denne rente falder

Totalkredit forventer da også en lidt lavere rente på F5-lån om et år.

»Men prognoser er usikre, og jeg tror ikke, at det ligger lige for, at vi igen kommer ned omkring nul i rente, hvis det er det, de pågældende boligejere forventer eller håber. Så skal vi i hvert fald ud i en hård økonomisk krise, for at det sker,« påpeger Sune Malthe-Thagaard.

Den mere bevægelige F1-rente er i denne omgang faldet markant, fra 3,82 til 2,26 procent.

Økonom Brian Friis Helmer fra Arbejdernes Landsbank påpeger årsagen til de faldende renter.

I lyset af den aftagende inflation har Den Europæiske Centralbank, ECB, sat renten ned mere end en håndfuld gange det seneste år. Det smitter af på især flekslånsrenter.

Og så peger han på, hvordan stigningen i renterne kan mildnes i husholdningsbudgettet ved at man retter sit rentefradrag i forskudsopgørelsen for i år.

»Vælger man at forskudsregistrere de højere renteudgifter, så får man et højere rentefradrag med det samme,« siger han.

Ellers kommer pengene først retur med årsopgørelsen i foråret 2026.

Den svenske batteriproducent Northvolt, der blev begæret konkurs i marts, stopper sin produktion i Sverige med udgangen af juni.

Det oplyser kurator Mikael Kubeu i en pressemeddelelse ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Northvolt begærede sig konkurs 12. marts. Siden er produktionen i den svenske by Skellefteå dog fortsat.

Det har været muligt, fordi lastbilproducenten Scania som eneste kunde er fortsat med at købe batterier og har købt dem til højere priser end før konkursbegæringen.

- Denne ordning er dog ikke holdbar på langt sigt for en enkelt interessent og dermed ikke for konkursboet.

- Derfor vil der ske en langsom nedtrapning af batteriproduktionen i Northvolt, hvor målet er at stoppe den 30. juni, siger kuratoren i meddelelsen.

Northvolt begærede sig konkurs, fordi det ikke var lykkedes virksomheden at skaffe ny kapital til at fortsætte driften.

Med konkursen har investorerne fået store beløb i klemme.

Flere danske pensionsselskaber - herunder ATP og Danica Pension - er blandt dem, der har satset stort på Northvolt.

Andre store investorer er den tyske bilproducent Volkswagen og investeringsbanken Goldman Sachs.

Håbet fra Nortvolts side var, at virksomheden kunne etablere sig som et europæisk alternativ til de kinesiske producenter af batterier til elbiler.

Selskabet investerede kraftigt i nye produktionsfaciliteter i blandt andet Canada og Tyskland, men indtægterne voksede altså ikke i samme omfang.

At Northvolt var i krise, stod første gang klart sidste sommer, hvor det kom frem, at batteriproducenten havde problemer med at leve op til indgåede kontrakter og få overskud på driften.

I september varslede selskabet 1600 fyringer, og i november ansøgte Northvolt om konkursbeskyttelse.

/ritzau/

En del boligejere med variabelt forrentede boliglån har i en årrække fortsat nydt godt af de lave renter, der var en realitet, før inflationskrisen satte ind.

Men nu falder hammeren for de F3- og F5-lånere, der skal have ny rente med virkning fra 1. juli.

Totalkredit har torsdag afsluttet de auktioner, der fastsætter de kommende renter.

De betyder, at F5-lånerne, der indtil nu har kunnet glæde sig over en rente på minus 0,02 procent, fremover skal betale en rente på 2,5 procent.

- Det betyder, at de pågældende boligejere skal finde helt op imod 1600 kr. ekstra i budgettet hver måned for hver million de har lånt.

- Selv om renten kunne være endt højere, hvis den havde været fastsat sidste år, så rokker det ikke rigtig ved, at rentestigningen bestemt kan mærkes i privatøkonomien, konstaterer Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

F3-lånernes rente stiger fra 1,50 procent til 2,25 procent, mens F1-lånerne omvendt kan glæde sig over, at deres rente det kommende år lyder på 2,26 procent frem for de 3,82 procent, som de senest har betalt.

De nye rentesatser betyder ifølge Sune Malthe-Thagaard, der er chefanalytiker i Totalkredit, at lånerne med fordel allerede nu kan gøre sig den ulejlighed at besøge Skats hjemmeside.

- Det er vigtigt at huske at justere i forskudsopgørelsen, når du fremover skal betale højere renteudgifter.

- På den måde bliver de højere renter regnet ind i skatten for 2025 og giver dig flere penge udbetalt af din løn, lyder rådet.

Selv om renterne altså træder i kraft 1. juli, så mærkes de nye satser først, når terminen skal betales med udgangen af september.

/ritzau/

Det bliver vanskeligere og vanskeligere fremover at kunne skelne ægte filmscener fra kunstigt skabte.

Internetgiganten Google lancerede tirsdag sit nye filmværktøj med kunstig intelligens, som også kan skabe og indlægge lyd.

Veo 3 er en konkurrent til ChatGPT-ejeren, OpenAIs, tekst-til-filmværktøj, Sora, som fik stor opmærksomhed, da de første filmklip skabt med det blev fremvist for omkring et år siden. 

Den helt store forskel er imidlertid, at Googles Veo 3 også kan lægge lyd ind, altså skabe dialoger mellem de mennesker, der ligeledes er kunstigt skabt til filmene, eller få for eksempel hunde til at gø.

Du kan se en række eksempler i toppen af artiklen. Det er dog værd at bemærke, at dette er Googles egne videoer og ikke versioner, som er udarbejdet af almindelige brugere.

Veo 3 er udviklet af Googles DeepMind-enhed, der arbejder med internetgigantens satsning på kunstig intelligens. Der er åbnet for, at man med bopæl i USA for 250 dollar om måneden får adgang til også Veo 3 gennem et Gemini Ultra-abonnement, der også rummer andre af Googles avancerede værktøjer med kunstig intelligens.

Enorme summer på kunstig intelligens

Veo 3 er en del af Googles store lancering, som foregår i disse dage, hvor den årlige udviklerkonference holdes i USA, og hvor nyskabelserne derfor vises frem for at skabe begejstring blandt udviklere verden over og få dem til at bruge Googles værktøjer og derigennem skabe en større forretning.

Google fremviste samtidig Imagen 4, som er det seneste nye værktøj til at skabe billeder i en højere kvalitet end hidtil ud fra de ord og begreber, man taster ind. Også et nyt filmværktøj, Flow, blev præsenteret. Med det kan man skabe biograflignende filmklip ved at beskrive omgivelser, vinkler på optagelsen og den ønskede stil. Flow kan anvendes gennem Googles digitale assistent Gemini, der er en konkurrent til OpenAIs ChatGPT, men kun, hvis man har betalt abonnement.

For et år siden måtte Google trækker forgængeren, Imagen 3, tilbage og rette den efter kritik. Google-medstifter Sergej Brin anerkendte senere, at fejlene skyldtes manglen på en ordentlig afprøvning før lanceringen.

Teknologigiganterne investerer enorme summer i udviklingen af kunstig intelligens for at fastholde deres dominans. Investeringer i kunstig intelligens udgør således det meste af de 75 milliarder dollar, som Google-koncernen forventer at bruge på investeringer i 2025 – i 2024 lød investeringerne på i alt 52,5 milliarder dollar, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Manden, der skabte Apples design, har nu fået ny arbejdsgiver.

Her skal Jonathan »Jony« Ive udvikle hemmeligt udstyr, som kan vende op og ned på den måde, som vi bruger teknologi på i dag.

Det sker, efter ChatGPTs ejer, OpenAI, har købt hans designfirma for 6,4 milliarder dollar (42,2 milliarder kroner), og de tage Ive med sig i købet. Den 58-årige brite skal være kreativ leder for OpenAi.

OpenAIs topchef, Sam Altman, kalder Jonathan Ive for »den bedste designer i verden« og siger, at de nu i fællesskab skal »forsøge at skabe en ny generation af computere drevet af kunstig intelligens«.

»Jeg tror, at vi har muligheden her for på en måde helt at gentænke, hvad det betyder at anvende en computer,« siger Sam Altman.

Jonathan Ive står bag designet af en stribe Apple-produkter som iMac-computeren, iPod-musikafspilleren, iPhone-telefonen og iPad-tabletten.

Lækket lydfil

Den amerikanske finansavis Wall Street Journal har fået fat i en lækket lydfil fra det møde hos OpenAi, hvor Jonathan Ive bliver præsenteret. 

Her fortæller Altman, at Ive bliver en del af planerne sende 100 millioner såkaldte »companions« – en ny fysisk enhed – med kunstig intelligens på markedet og gøre dem til en del af folks hverdagsliv.

Det er ifølge OpenAI-topchefen »chancen for at gøre det største, som vi nogen sinde har gjort som virksomhed«.

Og på filen fortæller Jonathan Ive selv om produktet:

• Det vil være i stand til at kende brugerens omgivelser og liv.
• Det vil være diskret
• Det kan ligge i lommen eller på skrivebordet.
• Det skal være en enhed, som mange ligger på skrivebordet sammen med deres iPhone og MacBook.

Hensigten er at vænne brugerne af med konstant at se på en skærm. Det fremgår af lydfilen, at der ikke er tale om et par briller, og at Jonathan Ive har været skeptisk over for at bygge noget, som man skal bære på kroppen.

Sam Altman påbyder de ansatte at holde tæt med, hvad de får at vide, men siger, at den hemmelige enhed vil komme »hurtigere ud, end nogen virksomhed nogensinde har sendt 100 millioner af noget som helst ud tidligere«.

Premieren er sat til at skulle ske i slutningen af 2026.

Sam Altman siger, at han allerede har afprøvet en prototype på en ny enhed, som Jonathan Ivy og hans hold har designet. Han beskriver den som »det mest coole stykke teknologi, som verden nogensinde vil have set«.

Apple-aktien ramt af nyheden

Analytiker Gil Luria fra DA Davidson siger til BBC, at »OpenAI er interesseret i at eje den næste hardwareplatform, så de ikke skal sælge deres produkter gennem Apple iOS eller Googles Android«. Analytikeren ser det som samme ambition, som Meta/Facebook-koncernen har med dens Quest-VR-briller og med de solbriller, som er udviklet sammen med Ray-Ban og har indbygget Facebook-teknologi.

Apple-aktien faldt med mere end to procent i værdi efter nyheden om, at Ivy rykker ind hos OpenAI, der har Apples rival, Microsoft, som storejer. Microsoft ejer omkring halvdelen af OpenAI.

Apple har et samarbejde med OpenAI og indbyggede i december ChatGPT i sin digitale assistent Siri og sine skriveredskaber som en del af satsningen på kunstig intelligens, »Apple Intelligence«, der dog har haft problemer med at levere, hvad Apple har lovet.

OpenAI kæmper i øjeblikket med at holde på pengene. Sam Altman fortalte i efteråret 2024, at selskabet først står til at få overskud i 2029, og at det indtil da forventer at stå med tab på 44 milliarder dollar (290 milliarder kroner).

Når man har med gourmetmad at gøre, måler man ofte succesen i Michelin-stjerner og udsøgte smagsoplevelser.

Det er maden på tallerkenen, der bliver talt om, men sjældent, hvordan man får det til at løbe rundt på en restaurant, hvor alt skal stå snorlige, og der ikke må være en finger at sætte på hverken mad eller tjener.

Det sidste halvandet år er der dog sket noget på Krudtløbsvej 8 på Christianshavns Vold, som har fået folk både i og uden for fine dining-branchen til at spærre øjnene op.

Siden 27-årige Emma Nørbygaard og det 30-årige kokketalent Nicky Arentsen overtog det gamle krudthus og åbnede Restaurant Aure, har duoen, der også danner par privat, ikke alene få en Michelin-stjerne efter bare 81 dage.

De har også formået at få et syvcifret overskud – noget, der sjældent sker for Michelin-bestjernede restauranter og slet ikke dem, der netop er åbnet.

Fortjenesten er i store træk Emma Nørbygaards. Som medejer af og General Manager hos Restaurant Aure er hun ansvarlig for alt det, der foregår uden for køkkenet. Det vil sige alt fra økonomistyring til regninger, ansættelser, personaleledelse, lønninger og fremtidsstrategier.

Det giver Emma Nørbygaard en velfortjent plads som et af de unge erhvervstalenter på årets Talent 100-liste.

Berlingske møder Emma Nørbygaard en fredag formiddag i Restaurant Aures lokaler.

Selvom klokken kun lige har slået ti, summer stedet allerede.

Emma Nørbygaard har været her siden klokken halv ni.

»Herinde er hver dag en eksamen. Derfor står vi tidligt op,« siger Emma Nørbygaard.

Skoletræt fra starten

Egentlig har Emma Nørbygaard ikke de bedste erfaringer med eksamener.

Siden hun var barn, har hun haft svært ved at motivere sig selv til skolen.

»Jeg har altid fungeret godt socialt. Jeg er et enormt ekstrovert menneske. Men jeg har aldrig fået det til at fungere sindssygt godt med at sidde på skolebænken,« siger hun.

Da hun blev ældre og skulle søge arbejde, faldt interessen derfor naturligt over på hendes job i stedet. Det gik de fleste af hendes timer med.

Gymnasiet handlede for hende mest af alt om at have det sjovt og dyrke sin sociale side. Det faglige optog hende ikke synderligt. Derfor kom hun heller ikke ud af gymnasiet med et højt gennemsnit, som flere af hendes veninder gjorde.

»Jeg fik da huen på, men var mere optaget af, hvad jeg skulle efterfølgende, når gymnasiet var slut. Jeg var blevet skoletræt,« siger Emma Nørbygaard.

Da veninderne søgte ind på universitetet, fik Emma Nørbygaard job som konferencevært hos Bella Center.

Efter to år kunne hun bruge sin erfaring i restaurations- og hotelbranchen til at søge ind på en toårig erhvervsakademiuddannelse som handelsøkonom i kvote 2. Tanken var, at hun efterfølgende skulle læse videre på en overbygning og blive professionsbachelor.

»Det syntes jeg var spændende, og så var der en nimåneders praktikperiode, hvilket passede meget godt til mig,« siger hun.

I 2018 kom Emma Nørbygaard ind, og to år senere var hun færdig. Men da det kom til at blive professionsbachelor, blev hun skoletræt igen.

»Jeg kunne bare ikke. Skolen var virkelig ikke noget for mig. Og jeg ved ikke hvorfor. Når jeg kigger tilbage på det i dag, er jeg stadig skuffet over, at jeg ikke forstod, hvor vigtigt det var. Men så er det heldigt, at alt gik fint alligevel.«

Vejen til en Michelin-succes

Når man møder Emma Nørbygaard i dag i rammerne af hendes egen Michelin-restaurant, er det svært at tro på, at hun nogensinde har været dårlig til noget.

Da jeg ankommer til Aure, spørger hun, om jeg kunne tænke mig en kaffe. Hun drikker ikke selv kaffe, men har lært sig selv at lave de fleste slags.

Jeg beder om en latte. To minutter senere kommer hun tilbage med en kaffe med sirlige, hjerteformede ringe. Flere ringe end man får hos de fleste kaffebarer i København.

»Jeg kan ikke lave andet end hjerter. Men denne dér sidder altid lige i skabet,« siger hun.

Det ligger i Emma Nørbygaards natur at gøre, hvad hun bestemmer sig for.

For nogle år tilbage tog hun en personlighedstest.

»Jeg mener, den sagde, at jeg var meget resultatorienteret. Og så er jeg ikke så god til ensartede miljøer,« siger hun.

Det afspejler sig da også i den måde, Restaurant Aure blev til på.

På det tidspunkt var hun og Nicky Arentsen netop vendt tilbage til København efter nogle år på Lolland, hvor de begge havde arbejdet på Bandholm Badehotel.

Nicky Arentsen ville gerne have sit eget gourmetkøkken. Emma Nørbygaard ville gerne have sin egen virksomhed.

Og da en ven fortalte dem om en restaurant på Krudtløbsvej, der var ved at gå konkurs, opstod der pludselig en chance.

»Dér havde jeg egentlig allerede besluttet mig for, at vi skulle have det her sted. Koste hvad det ville,« siger hun.

Alle penge på Aure

Uden at tænke for meget over det solgte både Emma Nørbygaard og Nicky Arentsen det meste af, hvad de ejede. Bilen blev hentet, og aktierne blev solgt.

I januar 2024 fik hun lov til at besigtige ejendommen. Siden har Krudtløbsvej 8 været deres.

»Der er flere, der har spurgt mig, hvad man byder for sådan et sted. Men det var egentlig ret simpelt. Vi bød det, vi havde,« siger Emma Nørbygaard.

Da ingen af dem havde store formuer at falde tilbage på, var det fra begyndelsen vigtigt for Emma Nørbygaard, at parret ikke optog lån for at kunne udleve deres iværksætterdrøm.

I dag er det også en af de væsentligste forklaringer på, hvorfor Restaurant Aure har haft et cash flow fra dag et.

»Og så har vi haft fuld belægning i det første år, vi har haft åbent. Det kan vi takke stjernen for.«

Hende med snorene

Selvom det for det meste er retterne, der bliver langet over disken hos Restaurant Aure, der tiltrækker opmærksomhed, så er Emma Nørbygaard ikke ked af, at det er der, fokus er.

»Det er ret naturligt på en Michelin-restaurant, at det er køkkenet, der får spotlyset. På den måde har jeg det fint med at stå bag scenen og trække i snorene, så alt går, som det skal,« siger hun og tilføjer:

»Samtidig er jeg jo Nickys største fan. Så jeg synes bare, det er dejligt, at han og restauranten får så meget opmærksomhed.«

Siden de åbnede sidste år, har Aure fået Pandora-stifteren Michael Lund Petersen med som investor.

»Vi har nogle ting på tegnebrættet de kommende år, som jeg glæder mig rigtig meget til,« siger Emma Nørbygaard.

Hvad det præcist drejer sig om, kan hun ikke afsløre endnu, siger hun.

Men ligner det Emma Nørbygaard, kommer det formentlig til at ske.

Så lykkedes det. Det har kostet blod, sved og tårer - og en hård omgang armlægning med selveste præsident Donald Trump som indpisker. Men i de tidlige morgentimer fik Republikanerne banket en stor lovpakke igennem Repræsentanternes Hus med stemmerne 215-214.

Trump havde nok håbet, at de finansielle markeder ville tage godt imod denne plan. For sammen med nye, store dereguleringer skal pakkens skattelettelser sætte gang i økonomien.

Men de finansielle markeder synes slet ikke, at lovpakken er stor og smuk. Stor måske. Men hvor skattelettelser til de rigeste normalt vækker begejstring, synes de finansielle markeder, at denne pakke er tudegrim. Aktierne er faldet, og renterne er steget - igen.

Pakken indeholder alle Donald Trumps politiske prioriteter og vil også hæve loftet over USAs gæld med 4.000 milliarder dollar til 40.000 milliarder dollar. Så burde Trump slippe for den politiske kamp i hvert fald de næste par år.

Der er en lang række skattelettelser. Milliarder af dollar til grænsebevogtning og forsvaret. Og så det, som Trump helst ikke vil tale så meget om: gigantiske nedskæringer i det sociale sikkerhedsnet. Det er en pakke, der vil forøge den i forvejen store ulighed i USA.

Centralt er det en forlængelse af Trumps skattelettelser fra 2017. Men også et forsøg på at indarbejde Trumps løfter fra valgkampen om at fjerne skat på drikkepenge, overarbejde, folkepension og højere fradrag for ejendomsskatter. Der er et højere grundfradrag og øgede fradrag for børnefamilier.

Det koster yderligere hundredvis af milliarder dollar.

Der er også besparelser i pakken. Sundhedsprogrammet for de fattigste, Medicaid, bliver ramt af nye krav, der vil presse omkring otte millioner amerikanere ud af programmet, som anvendes af 79 millioner i dag. De vil så stå uden sygeforsikring. De samme grupper vil blive ramt af strammere krav til den fødevarehjælp, som 43 millioner amerikanere modtager.

Loven vil også omgøre de eftergivelser af studielån for op mod 300 milliarder dollar, som Biden har gennemført. Før Biden greb ind, lå restanceraten på omkring ti procent for studielån og dermed langt højere end for andre låntyper.

Støtte til opførelsen af vedvarende energi vil nu forsvinde fra 2028, og støtten til elbiler fjernes. Der kommer en ny skat på universiteter. Pakken forsøger at afvikle de fleste af Joe Bidens politiske sejre. Dertil kommer Trumps told, der er en skat på amerikanske forbrugere.

Ingen kender konsekvensen

Ingen ved, hvad den samlede effekt af lovpakken på over 1.000 sider bliver.

Det uafhængige Kongressens Budgetkontor (CBO) har ikke haft mulighed for at lave beregninger på det hele, da der er foretaget ændringer helt op til afstemningstidspunktet. Altså ved ingen heller, hvad der rigtigt står i lovpakken, og dermed heller ikke, om der opstår samspilsproblemer, der giver utilsigtede konsekvenser.

I skattepakken fra 2017 var der eksempelvis nogle nye regler, der gjorde det fordelagtigt for amerikanske selskaber at fusionere sig til at blive skattehjemmehørende i Irland og flytte produktionen hertil. I marts stod Irland for mere end 60 procent af EUs samlede overskud på varehandlen med USA.

Senatet skal nu fastlægge sin egen version af pakken, og så skal de to versioner af lovpakken sammenskrives og vedtages i begge kamre.

Intet er givet, før pakken lander på Trumps bord, for der er hårde kampe mellem de konservative, der vil have større besparelser, og de moderate, der frygter de politiske konsekvenser af store nedskæringer.

Stinkbomben lander

Nervøsiteten i de finansielle markeder blev forstærket onsdag af en svag auktion over nye 20-årige amerikanske statsobligationer, hvor efterspørgslen var mindre end forventet. Markedsrenten bestemmes af udbud og efterspørgsel. Når kursen falder, stiger renten.

Det kommer, efter at kreditvurderingsbureauet Moody's i fredags løftede en advarende pegefinger ved at nedjustere USAs kreditværdighed. En sådan nedjustering skaber ikke nødvendigvis en hurtig markedsreaktion i sig selv, men forstærker en underliggende tendens.

Når Trump kræver hurtige rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank, skyldes det ikke kun at få gang i økonomien som modvægt til de negative kræfter fra toldmuren og den store usikkerhed om fremtiden, som Trumps andre politikker medfører.

Lavere officielle renter vil - på papiret - modvirke den dybt uansvarlige finanspolitik, som Trump og Republikanerne i Kongressen fører. For lavere officielle renter vil have en direkte og hurtig indvirkning på USAs renteudgifter.

Renteudgifterne nærmer sig med raketfart helt ufattelige 1.000 milliarder dollar om året og dermed snart halvdelen af det løbende underskud.

Det er i stadig større grad amerikanske investorer, der køber obligationerne, så den gode nyhed er, at de fleste af statens renteudgifter dukker op som renteindtægter hos ikke mindst pensionskasserne og bankerne, der har store beholdninger af statsobligationer.

Det gør bare ikke så meget for den finanspolitiske holdbarhed.

De seneste par år har USA udstedt mest gæld med helt kort rentebinding, hvilket har samme effekt som, når danske boligejere vælger et F-kortlån. Det betyder, at renten svinger meget. På den måde får man en høj renterisiko - men hvis den officielle rente falder, venter der også en vigtig rentegevinst forude.

USA har udstedt obligationer med en rentebinding på under et år for mere end 8.500 milliarder dollar. På disse betaler USA lige nu en rente på mellem 4,35 for de helt korte lån og 4,13 for lån med 12 måneders rentebinding. Hvis vi regner med en gennemsnitlig rente på 4,25 procent, betaler USA omkring 360 milliarder dollar i rente på disse lån.

Men hvad nu hvis, at man kan tvinge centralbanken til at sætte renten markant ned fra de nuværende 4,5 procent til to procent? Så vil man inden for et år have reduceret rentebetalingerne på denne del af gælden med op mod 200 milliarder dollar. Det er altså store beløb, der er på spil.

Men det er bare slet ikke sikkert, at USA som helhed vil opleve en rentebesparelse ved en sådan manøvre. For hvis centralbanken ser stort på inflationen og bare sætter renten ned, vil dollaren falde kraftigt i værdi, og investorerne vil kræve endnu højere renter på de længere statsobligationer for at købe dem.

Hvad Trump vinder i den korte ende, kan han altså ende med at miste i den lange ende af rentekurven. Dertil kommer, at en sådan politik vil føre til store fald i aktiemarkedet. Det vil også virke som en stramning af de finansielle forhold for virksomhederne og give tab i amerikanernes opsparing.

Liz Truss-genfærdet viser sig

De finansielle markeder frygter, at USA nærmer sig et Liz Truss-øjeblik, opkaldt efter den tidligere britiske premierminister, hvis planer om store ufinansierede skattelettelser førte til en eksplosion i de britiske statsrenter og et kollaps i pundets værdi.

Storbritannien betaler fortsat de højeste renter i den vestlige verden for at låne penge i ti år med en rente på 4,8 procent. USA nærmer sig med en rente på 4,6 procent. Renten på USAs 30-årige statslån er nu over fem procent og er -bortset fra et par dage i 2023 - på det højeste niveau siden 2007.

Det er vigtigt at understrege, at det ikke kun er Trump, der har været uansvarlig. USA havde faktisk overskud på de offentlige finanser, da Bill Clinton var præsident. Men den yngre Bush lavede store skattelettelser, samtidig med, at han udvidede det sociale sikkerhedsnet og begyndte krige, der har kostet USA over 8.000 milliarder dollar.

Til gengæld var Bush den sidste præsident, der har forsøgt at bringe folkepensionen tilbage på holdbar kurs. Men demokraterne ville dengang ikke være med til at lade pensionsmidler blive investeret i aktiemarkedet. Havde man sat 10.000 dollar i aktiemarkedet dengang, ville det med den faktiske kursudvikling i dag være blevet til 55.000 dollar.

Barack Obama blev lagt i en finanspolitisk spændetrøje af den republikanske kongres. Trump gennemførte de store skattelettelser i 2017, men gjorde intet for at bremse udgifterne. Både han og Joe Biden pumpede coronapenge ud i økonomien, og Biden fik gennemført store forhøjelser af børnepengene og tre store investeringspakker, der også stod til at forøge underskuddene markant. Ingen har gjort noget for at sikre en langsigtet holdbarhed.

Men Trump har i denne omgang kombineret en historisk uansvarlighed i finanspolitikken med en politik i forhold til resten af verden, der har undergravet dollarens rolle som reservevaluta samtidig med, at Trump er lykkedes med at gøre sig uvenner med stort set alle.

Derfor bliver det primært amerikanske investorer, der kommer til at skulle finansiere USAs statsgæld. Det kan blive rigtig dyrt.

Kongressens Budgetkontor vurderer, at underskuddene på statsfinanserne fremover - uden den nye lovpakke - ville være på fem til syv procent af BNP. Det er vel og mærke en prognose, der bygger på en forventning om pæn økonomisk vækst og høj beskæftigelse.

Nu bliver det endnu større. Hvis der kommer et økonomisk tilbageslag, vil det give et endnu større underskud.

Det har længe været klart, at dollaren og USAs statsgæld er Trumps største akilleshæl.

Nu ser vi en proces, der kan ende i en amerikansk gældskrise. For hvem rækker bøllen en hjælpende hånd, hvis den amerikanske krise kan inddæmmes til USA? De europæiske myndigheder gør klogt i hurtigt at lægge en plan for at håndtere et sådant scenarie. Det bliver en varm sommer.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

De 27 EU-lande skal kunne forbyde, at offentlige udbud lander i hænderne på ikkeeuropæere.

Det lægger EUs kommissær for industri og det indre marked, Stéphane Séjourné, op til i en ny plan, der skal vægte »køb europæisk«-dagsordenen som et svar mod Donald Trumps told- og handelskrig mod resten af verden.

»Der er en vilje til at forblive et kontinent, som eksporterer internationalt, og på samme tid være oplyst og mindre naiv om strategiske sektorer,« siger Stéphane Séjourné til den britiske finansavis Financial Times.

Derfor skal EU-landene kunne forbyde udenlandske, altså ikkeeuropæiske, virksomheder at byde på offentlige vare- og tjenestekontrakter, hvis EU-Kommissionens ændringer går igennem til næste år.

I øjeblikket forhindrer både EUs egne regler og aftalerne i Verdenshandelsorganisationen (WTO), at man favoriserer lokale leverandører.

Ændringerne er en del af en større plan fra EU-Kommissionen om at harmonisere reglerne på tværs af EU, blandt andet inden for e-handel og finansielle tjenester, samt at kunne bruge arbejdskraft fra andre EU-lande.

Stéphane Séjourné, der er tidligere udenrigsminister i Frankrig og en nær allieret af præsident Emmanuel Macron, har længe talt for, at Europa skal stå mere selvstændigt, og han ser det som »første skridt«, at europæiske leverandører får forrang.

Uafhængighed af teknologigiganterne

Ud over handel har Donald Trumps magtovertagelse i USA øget opmærksomheden på at skabe uafhængighed af amerikanske teknologigiganter og sikre, at data ligger i Europa, og at privatlivets fred sikres.

EU overvejer derfor også at indføre et »køb europæisk«-krav i den kommende lovgivning om den digitale infrastruktur. Som beskrevet af Berlingske sidder fem amerikanske giganter på afgørende vigtige og ekstremt markante dele af den danske og europæiske digitale infrastruktur, selv om der findes europæiske alternativer.

Amazon Web Services, Microsoft, Google, IBM og Oracle sad ifølge analysehuset IDC i 2019 på 81 procent af al infrastruktur til »cloud computering« – altså servere, lagerplads og netværksressourcer, som virksomheder, myndigheder og enkeltpersoner lejede sig ind på. I første halvår af 2024 var andelen vokset til 87 procent.

For hele Europa voksede de fems markedsandel fra 74 procent i 2019 til 80 procent i første halvår af 2024.

En opgørelse fra EU-Kommissionen tidligere i år viser, at det beløb, som bruges på offentlige indkøb af digital infrastruktur, udgør »omkring 14 procent af EUs bruttonationalprodukt«.

»På teknologiområdet er vi meget, meget afhængige af amerikanerne. På råmaterialer er vi 100 procent afhængige af kineserne. Det er sektorer, hvor vi i den nuværende geopolitiske situation ikke ønsker, at fremtidige generationer skal klandre os for ikke at have handlet,« siger Stéphane Séjourné.

Storbritannien forsøger at sikre sig opbakning hos verdens største økonomier til at sænke prisloftet på russisk olie for at lægge yderligere pres på Ruslands præsident, Vladimir Putin.

»Pres på Ruslands krigsmaskine er nu mere nødvendigt end nogensinde,« lyder det i en udmelding fra det britiske finansministerium ifølge nyhedsbureauet Bloomberg.

G7-landene omfatter Storbritannien, USA, Tyskland, Frankrig, Italien, Canada og Japan.

Prisloftet skal forhindre Rusland i at skaffe midler til at føre krig i Ukraine ved at begrænse, hvad Rusland kan sælge sin olie til, samtidig med at det forhindrer, at de globale oliepriser skyder i vejret. Prisloftet blev indført blandt mange andre sanktioner mod Rusland efter invasionen 24. februar 2022 og betyder, at vestlige selskaber kun kan forsikre og transportere olie fra Rusland, hvis olien er blevet købt til en pris, der lige nu ikke må overstige 60 dollar pr. tønde råolie.

Den britiske finansminister, Rachel Reeves, ønsker, at G7-lande »rykker hurtigt for at sænke prisloftet på 60 dollar på russisk rolie«. Samtidig opfordrer hun til, at G7-landene står samlet om at sikre »en retfærdig og varig fred« i Ukraine.

Der er vedtaget omfattende, internationale sanktioner mod Rusland som følge af krigen i Ukraine. Rusland forsøger konstant at finde smuthuller og sikre sig penge til at føre krig for.

Nye sanktioner mod russisk skyggeflåde

Rusland har opbygget en såkaldt skyggeflåde af gamle og udrangerede tankskibe, som med ofte ukendte forsikringsselskaber og ejere, sejler sanktionsramt russisk olie og gas rundt til lyssky købere. Skyggeflåden, hvis aldrende skibe udgør en stigende miljørisiko, har sikret en pengestrøm til den russiske krigskasse.

Med USA og EU i spidsen bliver stadigt flere af skibene fra skyggeflåden sat på de internationale sanktionslister, så de ikke kan anløbe vestlige havne. EU har lige nu næsten 350 skibe på sin sorte liste.

EU og Storbritannien meldte 20. maj ud om nye sanktioner mod den russiske skyggeflåde. 189 skibe bliver omfattet af sanktioner, og en række personer og selskaber får indefrosset deres værdier og får indrejseforbud.

Ifølge de ukrainske myndigheder omfatter skyggeflåden omkring 500 skibe. Kreditvurderingsinstituttet S&P Global vurderer sammen med tænketanken Kyiv School of Economics Institute, at flåden udgøres af flere end 400 skibe, der kan transportere olie eller produkter lavet af olie, som diesel og benzin.

Lige nu står omkring 2.400 personer, myndigheder, banker og organisationer på EUs sanktionsliste.

Der er ingen tvivl om, hvem erhvervsminister Morten Bødskov (S) giver skylden for, at danske virksomheder drukner i bureaukrati.

Det er ikke ham selv eller Folketinget, nej, det er EU-systemet, der ved adskillige lejligheder har fået retoriske tæsk af den garvede socialdemokrat for at sove i timen og indføre for meget unødvendig lovgivning.

For Socialdemokratiet er det den vigtigste politiske dagsorden at sikre virksomhedernes konkurrenceevne, fortalte Morten Bødskov til Berlingske onsdag.

Derfor kan det overraske, at erhvervsministeren nu forsvarer et af de EU-direktiver, som erhvervslivet er allermest træt af.

CSDDD, som står for Corporate Sustainability Due Diligence Directive, pålægger europæiske virksomheder at registrere og indberette deres forsyningskæder.

Tyskland og Frankrig vil afskaffe direktivet, fordi det ifølge både forbundskansler Friedrich Merz og præsident Emmanuel Macron skader europæiske virksomheders muligheder for at klare sig på det globale marked.

På et møde i Bruxelles slår Morten Bødskov dog torsdag fast, at den danske regering ikke har nogen ambition om at droppe kravene.

»Vi er med på, at vi skal finde veje til at gøre vores regulering bedre, mere smidig og mere håndterbar også for vores virksomheder. Men vi skal også huske, at vi har vigtige mål, som er sat for den grønne omstilling,« siger erhvervsministeren ifølge Ritzau.

Direkte kurs mod isbjerget

Berlingske har ved flere lejligheder interviewet Morten Bødskov om den voksende mængde bureaukrati, der ifølge ham og regeringen står i vejen for Europas erhvervsliv.

Han har blandt andet givet EU skylden for, at Danmark taber grønne arbejdspladser til USA og Kina.

Han har så sent som i februar argumenteret for, at EU skal udskyde og fjerne over halvdelen af kravene til virksomhederne.

Og han har lovet at bremse al lovgivning fra EU, der ikke styrker danske virksomheders konkurrenceevne.

Derfor undrer det Liberal Alliances medlem af Europa-Parlamentet, Henrik Dahl, at Morten Bødskov nu forsvarer en af de mest »ødelæggende regler for erhvervslivet«.

»Det er direkte uansvarligt. EU har direkte kurs mod isbjerget, men regeringen vælger at holde farten og retningen. Den absolut vigtigste opgave disse år er at styrke EUs konkurrenceevne – hvis ikke det lykkes, har vi ingen muskelstyrke mod USA og Kina,« siger han og fortsætter:

»SVM-regeringen gør sig selv til en del af problemet og ikke en del af løsningen, når den nægter at fjerne CSDDD.«

Jubel på venstrefløjen

Erhvervsministerens udmelding høster til gengæld store roser fra SF, der kalder det »virkelig positivt«, at den danske regering står fast.

»Hvis vi vil sikre os, at vores varer er produceret under miljømæssigt og etisk forsvarlige forhold, så er det helt afgørende, at vi holder fast i lovgivningen,« siger partiets medlem af Europa-Parlamentet, Kira Marie Peter-Hansen.

Også Moderaternes repræsentant i Bruxelles, Stine Bosse, glæder sig over Morten Bødskovs forsvar for de grønne ambitioner.

Hun »insisterer på«, at alle husker, hvorfor man lavede direktivet i første omgang.

»Lovgivningen er er med til at sikre, at vi holder fast i netop de bæredygtige ambitioner, og den er med til at sikre transparens, så virksomheder, der træffer grønne og gode beslutninger, belønnes for det,« siger hun.

Stine Bosse mener sagtens, at man kan skære i bureaukrati og gøre det lettere at drive virksomhed uden at »smide lovgivning i skraldespanden«.

»Desuden er et fælles regelsæt med til at sikre, at de samme regler gælder for alle virksomheder i hele Europa i stedet for at have 27 forskellige slags regelsæt, som for alvor ville være skadeligt for konkurrenceevnen,« siger hun.

Bødskov: Vi skal fremad

I et skriftligt svar forklarer Morten Bødskov sin udtalelse med, at Europa »skal fremad, ikke tilbage.«

Derfor mener han ikke, at Liberal Alliances »Elon Musk«-lignende afbureaukratisering er den rigtige vej frem.

»Europa er udfordret, og omfanget af byrder skal markant ned. Derfor har regeringen sat en stærk og ambitiøs dagsorden i kampen mod byrder. Både i Danmark og i Europa og ikke mindst under det kommende danske EU-formandskab,« skriver erhvervsministeren.

Han holder desuden fast i, at de »massive« krav til virksomhedernes rapportering skal reduceres kraftigt.

»Der skal være markant færre. De skal værre lettere at håndtere. De skal være digitale og i højere grad kunne ske automatisk,« skriver Morten Bødskov uden at blive mere konkret.

Dertil lægger han vægt på det afgørende i at holde fast i dansk erhvervslivs styrkeposition på det grønne område. 

»Rettigheder og etiske standarder understøtter det og er ikke i modstrid til et stærkt og konkurrencedygtigt erhvervsliv. Opgaven er at sikre, at de to ting kan gå hånd i hånd, og at bøvlede regler og omfangsrige krav om indberetninger ikke spænder ben for målet om et stærkere europæisk erhvervsliv.«