De italienske myndigheder slår alarm over for Tesla-forhandlere i landet, efter at der har været hærværkstilfælde mod elbiler produceret af den kontroversielle rigmand Elon Musks bilfirma.

Det italienske indenrigsministerium har ifølge nyhedsbureauet Bloomberg bedt politiet om at øge sikkerheden ved Tesla-forretninger af frygt for, at der kan forekomme nye tilfælde af hærværk.

Ved en brand hos en Tesla-forhandler i udkanten af Rom tidligere på ugen blev 17 Tesla-biler ødelagt.

Tesla har 14 butikker i Italien, heriblandt i Rom, Milano, Firenze og Torino.

Protester og faldende salg

Den italienske indenrigsminister, Matteo Piantedosi, har antydet, at der kan stå anarkister bag branden i Tesla-butikken i Rom.

Elon Musk har kaldt anslaget mod butikken for »terrorisme« uden dog at fremlægge beviser på sin påstand.

De italienske myndigheder har endnu ikke afklaret, hvad der forårsagede branden.

Tesla har oplevet hærværk flere steder i verden, heriblandt i USA og Tyskland, ligesom der har været større protestdemonstrationer mod Elon Musk. Mangemilliardæren, der trods et stort tab på sine aktieposter fortsat er verdens rigeste mand, er blevet upopulær mange steder som følge af sit tætte, politiske parløb med USAs præsident Donald Trump. Trump har indsat Musk som leder af det særlige Department of Government Efficiency (DOGE), hvis udrensninger i USAs statsadministration har ført til protester og klager.

Forargelsen over Elon Musk har ramt Tesla, som Musk er topchef for og storejer i. Han sidder på lige over 20 procent af aktierne i selskabet.

Teslas bilsalg er styrtdykket gennem de seneste måneder verden over. 2024 blev det første år nogensinde med en nedgang i salget, og den er fortsat markant i de første måneder af 2025, hvor Elon Musks involvering i både Trumps regering og den europæiske højrefløj har fået mange flere til at fravælge Tesla.

Teslas salg i januar-marts lå 13 procent lavere end sidste år på samme tid. Det var det dårligste kvartal i tre år.

»Det er første gang, at vi ser effekten af den nylige skade på varemærket. Disse vækstrater vil sandsynligvis forværres i indeværende kvartal,« siger Gene Munster, der er ledende partner i Deepwater Asset Management, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Stor tilbagegang i Europa

Han forventer at Teslas 2025-salg vil ligge ni procent lavere end de 1,79 millioner biler, som producenten leverede i 2024, hvor kinesiske BYD indtog tronen som verdens største elbilleverandør.

En række analytikere ved større banker deler hans vurdering af Teslas problemer og 2025-salget.

Tesla presses også den øgede konkurrence fra både europæiske og kinesiske bilmærker.

I Danmark er Tesla helt nede på 10.-pladsen, hvad angår salget. Siden årsskiftet har Tesla i Danmark solgt 1.549 biler, hvilket svarer til en markedsandel på 4,1 procent af alle nyregistrerede biler. For et år siden var markedsandelen på 9,6 procent trods en stigning i det samlede bilsalg og især i andelen af elbiler, som i marts voksede med 39 procent og efter første kvartal udgør 65,5 procent af det samlede bilsalg herhjemme, viser tal fra brancheorganisationen Mobility Denmark (tidligere De Danske Bilimportører).

I Sverige faldt Tesla-salget med 63,9 procent i marts og lå på det laveste i tre år. I Frankrig faldt det med 36,83 procent, i Holland med 61 procent. I Norge var faldet kun på en enkelt procent, men i alle landene har januar og februar været markant dårligere for Tesla med høj, tocifret tilbagegang.

Danish Crown deler fremover forretningen op i tre dele, der får hver sin ledelse og hver sit fokus.

Det fortæller slagterikoncernen i en pressemeddelelse, hvor der også bliver sat navn på de tre områder.

Danish Crown Industry skal stå for driften af slagterierne og salget til industrikunder. Det bliver den største forretningsenhed med 5200 ansatte og en omsætning på omkring 17 milliarder kroner.

Danish Crown Foods bliver ansvarlig for salg af ferske og forædlede slagterivarer til både butiks- og restaurationskunder. Her sørger de 3000 ansatte for en årlig omsætning på 13 milliarder kroner.

Endelig bliver alle koncernens aktiviteter i Storbritannien samlet i enheden Danish Crown UK. Der er store forventninger til væksten i denne enhed, der aktuelt beskæftiger 1000 ansatte og omsætter for 4 milliarder kroner.

Den nye koncernstruktur gør op med sammenlægningen af det daværende Danish Crown Pork og Danish Crown Foods, der blev påbegyndt i 2021.

- I stedet for fortsat at bruge ressourcer på en kompleks integration vælger vi at lave en opdeling. Alle tre forretningsenheder får egen ledelse og vil blive målt individuelt.

- Kort sagt får de hver for sig et skarpt fokus, og som ledelse får vi transparens i forhold til, hvor og hvordan der skabes profit i forretningen, siger Niels Duedahl, der tiltrådte som koncernchef i september.

/ritzau/

Det danske aktieindeks C25 fortsætter med at falde fredag.

Lidt før klokken 9.30 er indekset, der består af de 25 mest omsatte danske aktier, nede med omkring 0,8 procent.

Nederst i indekset ligger Danske Bank, Nordea og Sydbank med fald på mellem tre og fem procent.

Nedturen er en fortsættelse af udviklingen torsdag, hvor indekset faldt med 2,4 procent.

Det skete, efter at USA's præsident, Donald Trump, havde præsenteret sin toldplan for EU-varer.

USA vil pålægge varer fra EU 20 procents told.

Torsdag gik det værst ud over smykkeselskabet Pandora og rederiet Mærsk, der faldt henholdsvis 10,7 procent og over 9 procent.

Tine Choi Danielsen, som er chefstrateg i PFA Pension, forklarede efterfølgende, at investorerne ser på, hvilke selskaber der ser ud til at blive hårdt ramt, og her er både Mærsk og Pandora udsat.

- Transportfirmaer flytter varer rundt i verden, og hvis den globale samhandel bliver lavere, er der udsigt til en lavere omsætning for eksempelvis Mærsk, sagde hun.

For Pandora gælder det, at selskabet har et stort salg i USA og meget produktion i Asien, som bliver særligt hårdt ramt af told.

Thailand, hvor Pandora har en stor produktion, bliver ramt af en told på 36 procent i USA.

Trumps toldudmelding gik ikke kun ud over danske og andre europæiske aktier, for da den amerikanske børs åbnede torsdag eftermiddag dansk tid, stod store selskaber til at få bank.

Flere store aktieindeks endte med at opleve de største fald på en enkelt dag siden 2020.

Donald Trump vil med højere told tvinge udenlandske virksomheder til at producere deres varer i USA og skabe amerikanske arbejdspladser.

Udfordringen er imidlertid, at amerikanerne også risikerer at blive ramt af de nye toldsatser.

Det sker, fordi mange varer slet ikke produceres i USA. Derfor vil man alligevel skulle importere en masse varer, der altså bliver dyrere, end de hidtil har været.

/ritzau/

Din næste iPhone kan blive 30-40 procent dyrere på grund af den toldkrig, Donald Trump har indledt mod resten af verden.

Det er nemlig forbrugsgoder, der står til at blive hårdest ramt af den straftold, der lægges på alle varer, der føres ind i USA.

De fleste iPhones bliver fortsat produceret i Kina, som fra 9. april bliver ramt af en straftold på 54 procent.

Hvis Apple sender regningen videre til kunderne, vil iPhones ifølge analytikerne hos Rosenblatt Securities stige med 30-40 procent, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Priserne på andre Apple-produkter kan også gå op. Det vil direkte ramme i USA, men i andre lande kan man risikere, at Apple forsøger at indhente det tabte.

Apple var da også allerhårdest ramt på de amerikanske aktiemarkeder torsdag, hvor aktiekursen faldt med hele 9,3 procent og høvlede 2.111 milliarder kroner af Apples markedsværdi. Dagen var den værste børsdag siden marts 2020.

Apple sælger flere end 220 millioner iPhones på et år. De største markeder er USA, Europa og Kina.

Ingen undtagelser denne gang

Da Donald Trump første gang var præsident i USA, indførte han også straftold på varer importeret fra Kina. Dengang lykkedes det imidlertid Apple-topchef Tim Cook at sikre sig en række undtagelser, som gjorde, at Apple slap fri. Det er ikke lykkedes denne gang, trods Tim Cooks forsøg.

Apple er dybt afhængig af iPhone-salget. 55,6 procent af den amerikanske gigants samlede indtjening kommer fra netop telefonerne.

Men iPhone-salget er gået tilbage i adskillige kvartaler, og særligt julekvartalets tilbagegang overraskede. Apple er bagefter sine konkurrenter, når det kommer til brug af kunstig intelligens (KI) på sit udstyr som hjælp til at skrive tekster og e-mail, redigere billeder og meget andet. 

Apple Intelligence, som er Apples KI-pakke, har ikke fået tilført alle de funktioner, Apple har talt om og haft problemer med at levere. Derfor har mange undladt at købe en ny iPhone og i stedet beholdt den nuværende, som i forvejen får de fleste af de nye funktioner, hvis ikke dem alle, gennem softwareopdateringer.

Nu kommer så toldsatserne oven i Apples problemer.

Apple er berømt for at have en kolossal pengekasse, og selskabet hører til et af verdens mest værdifulde målt på markedsværdi – altså den pris, man skulle lægge, hvis man ville (og kunne) købe hele selskabet.

Apple har ikke villet kommentere påvirkningerne fra Trumps toldkrig. Derfor står det ikke klart, i hvor stort omfang regningen bliver sendt videre til køberne.

En byge af kritiske skriverier ramte Bruun & Hjejle i august 2018:

Det hæderkronede advokatfirmas arbejde var ensporet, juridisk svagt og uden hold i virkeligheden, lød det.

Den hårde kritik, som Berlingske nu kan afsløre, handlede om Bruun & Hjejles advokatundersøgelse af hvidvasksagen i Danske Bank.

I august 2018 var advokatfirmaet ved at lægge sidste hånd på undersøgelsen efter flere måneders granskning af blandt andet de enkelte chefers ansvar for skandalen, og i september 2018 blev undersøgelsens fund delt med offentligheden i en 90 sider lang rapport.

Kun bestyrelsen og den daværende topchef, Thomas Borgen, ønskede at fremgå af den offentlige rapport, hvor ingen af dem fik synderligt hårde ord med på vejen.

Men Berlingske er i besiddelse af en markant længere, intern version af rapporten, hvoraf det fremgår, at flere af Danske Banks øvrige daværende chefer fik særdeles kras kritik, som Berlingske kunne fortælle onsdag.

Og det hemmelige materiale viser samtidig, at de kritiserede topfolk – næsten uden undtagelser – fandt Bruun & Hjejles undersøgelse, konklusioner og vægtning af fakta dybt kritisable.

I et skriftligt svar til Berlingske har advokatfirmaets seniorpartner Ole Spiermann blandt andet skrevet, at Bruun & Hjejle står inde for undersøgelsen, og at alle er blevet behandlet lige og efter bogen.

»En absolut nødvendighed at være meget konkret«

Kritikken af Bruun & Hjejles undersøgelse fremstår som en række høringssvar fra de kritiserede bankchefer – eller fra deres advokater – og er vedlagt som bilag til den flere hundrede sider lange interne rapport, som Berlingske er i besiddelse af.

Alene disse kommentarer fra de i alt 17 chefer, der blev individuelt vurderede af Bruun & Hjejle i rapporten, fylder over 100 sider.

En lang række af cheferne fik af Bruun & Hjejle kritik for at bryde deres »retlige forpligtelser« under håndteringen af hvidvasksagen.

Og det umiddelbart mest gennemgående kritikpunkt mod advokatundersøgelsen var, at bankcheferne ikke kunne se, hvilke specifikke juridiske forpligtelser de blev anklaget for at bryde.

Kritikken lød blandt andet fra tidligere økonomidirektør Henrik Ramlau-Hansen, nu lektor på CBS, tidligere chef for Business Banking Lars Mørch, nu topchef i Jyske Bank, og tidligere chef for såkaldt compliance og antihvidvask Anders Meinert Jørgensen, nu selvstændig.

Sidstnævnte var eksempelvis »overrasket« over at læse, at han havde »overtrådt juridiske forpligtelser uden nogen henvisninger til, hvilke specifikke juridiske forpligtelser jeg angiveligt har overtrådt«.

»Når B&H (Bruun & Hjejle, red.) konkluderer med så alvorlig kritik, herunder beskyldninger om, at jeg har overtrådt juridiske forpligtelser, er det en absolut nødvendighed at være meget konkret,« skrev Anders Meinert Jørgensen videre.

Han henviste til, at Bruun & Hjejle også burde kunne fortælle, hvad han i så fald skulle have gjort anderledes.

Juraprofessor: Det ville formentlig ikke gå i dag

Juraprofessor Frederik Waage siger til Berlingske, at »private virksomheder må organisere deres advokatundersøgelser, som de vil«.

Han siger dog også, at det er »vanskeligt at forsvare sig, når man ikke præsenteres for konkrete retsregler«.

»Derfor vil netop denne del af fremstillingen muligvis ikke leve op til de advokatetiske regler, som de ser ud i dag,« siger Frederik Waage.

Juraprofessoren henviser til, at Advokatrådet først i 2022 indførte et kapitel om advokatundersøgelser i de advokatetiske regler.

Her blev der i artikel 53 tilføjet, at »en advokat, der udfører en advokatundersøgelse, skal sikre de personer, der inddrages i undersøgelsen, relevant mulighed for at varetage deres interesser«.

En anden opdatering i de advokatetiske regler fra 2022 lød, at »en advokat, der udfører en advokatundersøgelse, må ikke medvirke til, at undersøgelsen fremtræder på en måde, som er i strid med de faktiske forhold«.

Men netop det gjorde Bruun & Hjejle – ifølge flere af Danske Bank-cheferne og deres advokater – dengang i 2018.

»Ingen« eller »overvældende« beviser?

Flere af cheferne kritiserede nemlig også Bruun & Hjejle for, at konklusionerne ikke stemte overens med den dokumentation, som advokatfirmaet selv lå inde med.

Det mente blandt andet advokaterne for Lars Mørch, der i dag er topchef i Jyske Bank, og som i 2018 fik en særdeles hård kritik af Bruun & Hjejle.

Han fik blandt andet kritik for ikke at følge tilstrækkeligt med i oprydningen af suspekte kunder i den estiske filial i løbet af foråret 2014, efter at Danske Banks interne revision havde fundet suspekte forhold, som en whistleblower havde advaret om.

»En gennemgang af kunderne i non-residentporteføljen blev indledt i april 2014, og situationen krævede overblik, også fra Lars Mørchs side. Der er ingen beviser for et sådant overblik,« konkluderede Bruun & Hjejle.

Men »beviserne er overvældende«, skrev Lars Mørchs advokater og henviste blandt andet til, at Lars Mørch både 14. og 28. april samt 7. maj 2014 modtog e-mail om kundegennemgangen fra en underordnet chef.

E-mailene – som Bruun & Hjejle selv beskrev i den interne rapport, Berlingske er i besiddelse af – handlede blandt andet om planlægningen af kundegennemgangen og antallet af konti, der var blevet lukket ned.

»Ved at udelade hans (Lars Mørchs, red.) involvering tegner der sig et misvisende billede af hans overblik med kundegennemgangen,« skrev Lars Mørchs advokater i et 25 sider langt høringssvar til Bruun & Hjejles rapport.

Lars Mørch har ikke ønsket at kommentere denne artikel.

Økonomidirektør: Ansvaret er delt

Henrik Ramlau-Hansen var fra 2011 til 2016 økonomidirektør i Danske Bank, og Bruun & Hjejle gav ham »betydelig kritik« for på »visse punkter« at have brudt sine retlige forpligtelser under håndteringen af hvidvasksagen.

Men i høringssvaret fra Henrik Ramlau-Hansen og hans advokat lød det blandt andet, at kritikpunkterne »på ingen måde« stemte overens med de oplysninger, Bruun & Hjejle selv beskrev i rapporten.

Henrik Ramlau-Hansens advokat skrev også, at der havde været »utallige« møder med topchef Thomas Borgen om kontrollerne i Estland, og at Danske Bank var underlagt »væsentlige budgetbegrænsninger« af bestyrelsen og Thomas Borgen, der udfordrede kontrolfunktionerne.

Og selvom Henrik Ramlau-Hansen gerne ville vedstå sig sin formelle del af ansvaret, mente han også, at ansvaret burde deles i direktionen – herunder af topchef Thomas Borgen.

»Et muligt svar på, hvorfor der tilsyneladende ikke blev handlet hurtigt og effektivt nok, kan måske besvares derhen, at bestyrelsen og bankens ceo (Thomas Borgen, red.) havde performancemål, hvor det primære mål var, at få rettet bankens drift op efter finanskrisen,« skrev Henrik Ramlau-Hansens advokat til Bruun & Hjejle.

Eller sagt med andre ord: Topchef Thomas Borgen og bestyrelsens stramme økonomistyring var ifølge Henrik Ramlau-Hansen skyld i den alt for sene og ringe reaktion under hvidvasksagen.

Thomas Borgens advokat, Peter Schradieck, har ingen kommentarer til Henrik Ramlau-Hansens udlægning.

Efter at være stoppet i Danske Bank i 2016 blev Henrik Ramlau-Hansen formand i Finanstilsynet, men han måtte i 2018 stoppe på posten på grund af tilsynets granskning af hvidvasksagen.

I dag er Henrik Ramlau-Hansen lektor ved institut for finansiering på CBS, og han benyttes ofte som ekspert i medierne.

Han har ikke ønsket at kommentere denne artikel, men i en e-mail kalder han det »beskæmmende«, at materialet er blevet lækket til Berlingske.

Umulig at »værge sig imod«

Danske Banks chef for intern revision fra 1998 til 2015, Jens Peter Thomassen, var ligeledes frustreret over advokatfirmaets undersøgelse.

Revisionschefen, der også fik hård kritik, mente, at »de anførte konklusioner« var »subjektivt værdiladede«.

En endnu hårdere kritik af undersøgelsen lød fra Niels Thor Mikkelsen advokat, der fra 2010 til 2014 var chef for Group Compliance & AML, afdelingen for koncernens kontroller og værn mod hvidvask.

Bruun & Hjejles konklusioner var »båret af subjektive, æstetisk prægede overvejelser«, skrev hans advokat.

»Den slags kan Niels Thor Mikkelsen jo i sagens natur ikke værge sig imod, da der netop er tale om personligt prægede udsagn, som er farvet af forfatternes egne præferencer og fordomme,« skrev advokaten videre.

Niels Thor Mikkelsen frygtede også, at Bruun & Hjejles udlægning af forløbet omkring hvidvasksagen skyldtes »et ønske om at nå til bestemte konklusioner, der passer i forhold til bestemte, overordnede mål af kommerciel, kommunikativ karakter«.

Professor: »Det er meget usædvanligt«

Kasper Meisner Nielsen er professor og akademisk leder på Center for Corporate Governance på CBS.

Han sagde onsdag til Berlingske, at han var overrasket over Bruun & Hjejles meget forskellige vurderinger af topfolkene i Danske Bank:

»Advokatundersøgelsen placerer i varierende grad et ansvar hos en lang række af de ledende medarbejdere, og den frikender samtidig topchefen og bestyrelsen,« sagde Kasper Meisner Nielsen og fortsatte:

»Det er i min verden det mest opsigtsvækkende ved de her dokumenter; at man placerer et ansvar så tæt på topledelsen, samtidig med at man frikender topledelsen. Det er meget usædvanligt.«

Bruun & Hjejle: Intet at komme efter

Berlingske har stillet Ole Spiermann, seniorpartner i Bruun & Hjejle, der stod i spidsen for advokatundersøgelsen, en række spørgsmål om den kritik, der lød fra Danske Bank-cheferne.

I et skriftligt svar lød det, at Bruun & Hjejle var »afskåret fra at kommentere den fulde interne rapport« og blandt andet henviste til det såkaldte »legal privilege«, der henviser til fortroligheden mellem klient – i dette tilfælde Danske Banks bestyrelse – og advokat.

Ole Spiermann henviste også til »bankens fortrolighedsforpligtelser over for medarbejdere, kunder og myndigheder«.

Han kunne dog – »efter aftale med banken« – svare følgende:

»Der var en høj grad af offentlighed om vores undersøgelse. Inden for de rammer medtog vi i den eksterne rapport de centrale og kritisable dele af hændelsesforløbet. Banken har samarbejdet fuldt ud med danske og udenlandske myndigheder, og konklusionerne i den interne og den eksterne rapport er de samme.«

Dertil slog Ole Spiermann fast, at Bruun & Hjejle »står ved« advokatfirmaets konklusioner og vurderinger.

»Selve undersøgelsesprocessen er foregået efter bogen. Alle individer blev behandlet lige og blev foreholdt faktuel kritik og juridisk bedømmelsesgrundlag i forbindelse med interview og omfattende høringer,« skrev han afslutningsvis.

Dertil har Danske Banks pressechef, Stefan Kailay Wind, i et tidligere svar til Berlingske skrevet, at banken dengang og stadig beklager sagen, og at banken ikke har »nogen kommentarer til detaljerne tilbage fra 2018 og før da«.

Han understregede også, at Danske Bank »har samarbejdet fuldt ud med myndighederne« om sagen og på den baggrund betalte historisk store milliardbøder i 2022.

Boligkøberne har mere at vælge imellem nu, hvor foråret sætter ind.

Nye tal fra boligportalen Boligsiden viser, at der ved udgangen af marts var 47.874 boliger til salg.

Det er 1,6 procent flere end i februar, og dermed har der været fremgang i boligudbuddet tre måneder i træk.

Og selv om der traditionelt bliver sat flere huse til salg i forårsmånederne, så er der fortsat tale om et stigende udbud, selv om man korrigerer tallene for sæson.

Privatøkonom Brian Friis Helmer tror da også, at udbuddet vil fortsætte med at stige de kommende måneder.

- Siden 2011 er udbuddet af boliger steget med ni procent i gennemsnit i løbet af forårsmånederne, og det er derfor ikke utænkeligt, at vi kan runde 50.000 salgsskilte på boligmarkedet i de kommende måneder, vurderer han.

Birgit Daetz er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden. Hun hæfter sig ved, at antallet af lejligheder, som er til salg, er steget med en procent den seneste måned.

Det er den første stigning i udbuddet siden september sidste år, men det dækker over regionale forskelle.

For mens der er flere lejligheder til salg i Region Nordjylland og Region Syddanmark, så faldt udbuddet i København.

Her er der 1340 ejerlejligheder til salg, og der er henholdsvis 1,4 procent og 19 færre end måneden forinden.

- Det lader til, at der ikke sker lige så store fald i udbuddet af lejligheder i København, som vi ellers typisk har set siden sensommeren 2024.

- Det skyldes blandt andet, at vi ikke kun ser mange køb, men der er samtidig rigtig mange lejlighedsejere, der sætter boligen til salg, siger Birgit Daetz.

Antallet af lejligheder, der blev sat til salg i marts, er det højeste, der endnu er registreret på en enkelt måned siden oktober 2023.

/ritzau/

God morgen og velkommen til fredagens og dermed ugens sidste Business-overblik.

I dag runder vi blandt andet:

• Forsikringspriser stiger op mod muligt indgreb
• TDC taber 3,4 milliarder og skifter ud i toppen
• Mærsk-aktien styrtdykker, mens Trump gør frihandel til historie: »Det her er ikke gode nyheder«
• Elbilimporten er eksploderet – også nye elbiler sælger stort

Men vi begynder med den voldsomme effekt af Donald Trumps toldkrig.

God læselyst, og følg med dagen igennem på Berlingske Business!

Dagens hovedhistorie

Enorme aktiefald fortsætter – tusinder af millliarder fordufter

Amerikanske aktier styrtdykkede torsdag og oplevede det største fald siden 2020, hvor alene Apples aktiekurs mistede 2.111 milliarder kroner i værdi. Faldene fortsætter fredag morgen på børserne i Asien.

Donald Trumps toldkrig kostede de amerikanske børser 2,5 billioner dollar eller 16,8 billioner kroner i tabt værdi. S&P 500-børsindekset faldt med 4,84 procent, mens det teknologiaktietunge Nasdaq-indeks endte i -5,97 procent og Dow Jones i -3,98 procent.

Verdens 500 rigeste, som i vidt omfang ejer aktier i egne selskaber, mistede alene torsdag en samlet formue på 208 milliarder dollar (1,4 billioner kroner). Det er ifølge Bloomberg det fjerdestørste tab på en enkelt dag i nyhedsbureauets milliardærindeks' 13-årige historie og det største, siden coronapandemien var højest. Amerikanske milliardærer blev hårdest ramt. Facebooks Mark Zuckerberg mistede for 17,9 milliarder dollar, Amazons Jeff Bezos for 15,9 milliarder dollar og Elon Musk for 11 milliarder dollar (han har nu sammenlagt tabt 110 milliarder dollar i 2025).

Fredag klokken 6.35 lå det japanske Nikkei-indeks i Tokyo i -3,49 procent, mens Hongkong-børsen Hang Seng lå i -1,52 procent og Shanghai-børsen i -0,24 procent. Det sydkoreanske Kospi-indeks lå i 1,56 procent og det australske ASX-200-indeks i -2,20 procent.

Investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet kalder torsdagen »en meget hård og usædvanlig dag«. Ifølge ham frygter investorerne yderligere en stor nedtur, som kan komme i de kommende dage frem mod 9. april, hvor Trumps toldsatser træder i kraft.

Det skriver vi om

1. Mærsk-aktien styrtdykker, mens Trump gør frihandel til historie: »Det her er ikke gode nyheder«

Den historisk gyldne periode for dansk shipping står på randen af sin afslutning. Trumps dramatiske toldsatser kan stoppe tiden med frihandel og ændre alt for Mærsk og de andre rederier. Situationen fik torsdag investorerne til nærmest at kaste Mærsk-aktien fra sig. Læs historien her.

2. Bomstærk økonomi giver ro til kronen. Det kan udløse en gevinst til danskerne op til påske

Danmark har stort overskud på betalingsbalancen og nogle af de bedste offentlige finanser i verden. Det kan smitte af på vores kronekurs og give os en fordel, fremhæver økonomer. Læs historien her.

Det bør du også læse

På et kontor ved Hellerup Station kæmper Mikkel Kristiansen for at afbøde konsekvenserne af Donald Trumps toldkrig

Mens EU truer med gengældelse, og økonomer tager sig til hovedet over Trumps told, kæmper direktører over hele landet, fra Hellerup over Rødovre til Søften Nord for Aarhus, for at afbøde konsekvenserne af handelskrigen. Berlingske har talt med tre af dem. Læs historien her.

Det skriver andre medier om

1. Forsikringspriser stiger op mod muligt indgreb

Mens forsikringsselskaberne står over for et muligt indgreb fra Konkurrencerådet, hæver de priserne på forsikringer ud over den indeksregulering, som stort set alle foretager. Men modsat sidste år sker prisforhøjelserne i flere tilfælde i forbindelse med, at forsikringerne forbedres, skriver Finans. Forsikringskunder klager over, at det bliver dyrere og dyrere at have bil-, ulykkes- og kæledyrsforsikring, selv om de ikke har haft brug for forsikringerne. De mindre kunde- og medlemsejede selskaber er mere tilbageholdende med prisstigninger.

2. TDC taber 3,4 milliarder og skifter ud i toppen

På fem år har TDC-koncernen tabt 14,3 milliarder kroner – alene i 2024 var tabet på 3,4 milliarder før skat. Nu bliver der skiftet ud i toppen. Den midlertidige bestyrelsesformand i TDC Net, Susanne Juhl, bliver nu formand for både Nuuday og TDC Holding i stedet for henholdsvis britiske Mike Parton og svenske Johan Dennelind, skriver Børsen. TDC-koncernen har en heftig gæld på 62,7 milliarder kroner. De danske pensionsselskaber ATP, PKA og PFA ejer tilsammen halvdelen af TDC, den australske kapitalfond Macquarie den anden halvdel.

3. Elbilimporten er eksploderet – også nye elbiler sælger stort

I januar-marts voksede salget af fabriksnye elbiler i Danmark med 62 procent, men samtidig eksploderede importen af brugte elbiler med 92 procent. Knap 19.000 brugte elbiler og 24.537 nye elbiler bliver det til. »Det er vanvittige tal,« siger forbrugerøkonom Ilyas Dogru fra FDM til Jyllands-Posten.  Den samlede elbilbestand i Danmark er nu oppe på 388.000 biler. De tre mest importerede elbiler i 1. kvartal var VW ID.3 (2.008 styk), VW ID.4 (1.872 styk) og Skoda Enyaq iV (1.557 styk).

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser torsdag:

• Dow Jones: -3,98 procent
• S&P 500: -4,84 procent
• Nasdaq: -5,97 procent

Asien – indeks fredag kl. 7.00:

• Japan Nikkei: -3,79 procent
• Hongkong Hang Seng: -1,52 procent
• Kina CSI Shanghai: -0,24 procent

Tak, fordi du læste med, og rigtigt god weekend!

Hvem kommer de stigende priser på fødevarer til gode?

På den anden side af Øresund har spørgsmålet affødt massive protester fra frustrerede kunder, der har svært ved at få pengene til at række, når de handler.

Fødevarepriserne buldrer op i hele Europa, selvom inflationen er aftagende, og de svenske demonstranter anklager derfor dagligvarekoncernerne for at skumme fløden og hæve priserne på kundernes regning.

En påstand, der afvises af de svenske supermarkeder.

Tendensen breder sig imidlertid i Europa og skønnes også at kunne komme til Danmark – selvom priserne i eksempelvis Sverige er steget mere end herhjemme.

Men betaler danske kunder overpris, når de handler?

Det er et spørgsmål, der har rejst sig efter den svenske boykot og i kølvandet på, at de danske fødevarepriser er steget 26,5 procent, siden inflationen tog fart i slutningen af 2021.

Svaret er der dog uenighed om.

»Vi er ikke blevet fede«

I forlængelse af de svenske protester har Dansk Erhverv udarbejdet et notat for at aflive »myten om«, at stigende priser er »lig profit for dagligvarekæderne«.

»Vi er ikke blevet fede, selvom priserne er tordnet i vejret,« siger Lotte Engbæk Larsen, der er organisationens branchedirektør for handel.

Dagligvarekæderne har tværtimod taget noget af regningen for prisstigningerne, lyder det.

For det første peger Dansk Erhverv på, at detailkædernes indkøbsomkostninger er steget mere end priserne i butikkerne.

Siden inflationskrisen begyndte, er producentpriserne for fødevarer steget med 28,9 procent, mens fødevarepriserne er steget med 26,5 procent.

Her konkluderer erhvervsorganisationen, at dagligvarekæderne har absorberet de stigende omkostninger.

Det fremgår ifølge Dansk Erhverv også af udviklingen i den såkaldte bruttoavanceprocent.

Siden 2021 er fortjenesten faldet fra 14,8 procent til 13,1 procent, hvilket betyder, at dagligvarehandlen har lavere avancer end tidligere på grund af de høje indkøbspriser.

De lavere avancer betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at dagligvarekæderne tjener færre penge.

For nylig har Rema 1000 aflagt et årsregnskab, der viste en stabil overskudsgrad. Også Dagrofa-koncernen formåede sidste år at tjene flere penge på driften trods stigende producentpriser og vigende avancer.

Kan I forstå spekulationerne om, at dagligvarekæderne skulle have udnyttet de stigende priser?

»Man forstår godt, at det intuitivt er det, man tænker. For der, hvor danskerne møder priserne, er i butikkerne, men man skal huske på, at der er en meget lang værdikæde. Der er rigtig meget, der er uden for butikkernes kontrol,« siger Lotte Engbæk Larsen.

Hun fortæller videre, at det er erhvervsorganisationens vurdering, at priserne har nået et nyt niveau, som man som kunde må acceptere.

»Desværre bliver det nok rigtig svært at komme tilbage til niveauet før.«

Lider ikke nød

Og fødevarepriserne stiger fortsat.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at netop fødevarer siden 2021 er steget mere end inflationen, og i februar var de blandt de varegrupper, der bidrog mest til de generelle prisstigninger.

Markante prisstigninger, som er drevet af øgede omkostninger hos leverandører i hele forsyningskæden.

Det fortæller Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver ved Københavns Universitet og ekspert i fødevarepriser.

Han peger dog på, at der siden 2023 har været prisfald på verdensmarkedet, hvilket må betyde, at nogen kapitaliserer på prisstigningerne.

»Vi har ikke set samme prisfald i butikkerne. De var hurtige til at hæve priserne, men langsommere til at sænke dem igen bagefter. Nogle vil sige, at de har været relativt gode købmænd,« siger Henning Otte Hansen, 

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at supermarkedskæderne har udnyttet prisstigningerne til at skumme fløden. For på den anden side lyder modargumentet, at branchen er bundet af længerevarende kontrakter, påpeger han.

Spørger man Forbrugerrådet Tænk, mener organisationen ikke, at Dansk Erhvervs beregninger kan frikende dagligvarehandlen, og at det kan afvises, at prisstigninger fører til øget profit.

»Det er en noget grovkornet analyse, som måske kan lede til forkerte konklusioner,« siger cheføkonom Morten Bruun Pedersen og hæfter sig særligt ved sammenligningen mellem producent- og forbrugerpriser. 

»Dansk Erhverv forudsætter, at når producentpriserne stiger, får man én til én stigende omkostninger i detailhandlen. Det er ikke sikkert, for der er ikke en sammenhæng på produktniveau. Det kan heller ikke konkluderes, at fordi avancerne er højere i producentleddet, så høster dette led gevinsten eller omvendt. For der er mange andre faktorer end avancen, der påvirker profitten,« siger han.

Han bakkes op af Henning Otte Hansen, der heller ikke mener, at øgede producentpriser bør få fødevarepriserne til at stige tilsvarende.

»Det er meget naturligt, at varerne i køledisken er steget mindre. At råvarerne stiger med eksempelvis 20 procent, bør ikke give en tilsvarende 20-procents stigning i butikkerne. Råvarerne er kun en lille andel af prisen,« siger han og peger desuden på, at lavere avancer ikke er en garanti for, at branchen har taget noget af regningen for kunderne.

Samtidig hæfter han sig ved dagligvarebutikkernes pæne regnskaber, selvom disse også kan forårsages af andre faktorer end høje priser.

For selv med lave avancer kan der skabes et stort overskud, hvis mængden af solgte varer er stor nok. En mekanisme, der særligt gør sig gældende i dagligvarehandlen.

»Regnskaberne kan være et udtryk for, at de er gode til at styre omkostningerne, men det er en indikation på, at supermarkederne ikke lider nød. Der kan man jo så tænke sit,« siger Henning Otte Hansen.

Boykot kan komme til Danmark

Hverken han eller Morten Bruun Pedersen konkluderer, at supermarkederne kapitaliserer på kundernes bekostning og understreger, at forbrugerne har mulighed for at handle andetsteds og ligesom i Sverige kan stemme med fødderne.

Ikke desto mindre har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sat sig for at undersøge dagligvarekædernes priser og konkurrencen på markedet og inviteret branchen til møder.

Det er et marked, styrelsen har holdt særligt øje med i kølvandet på inflationskrisen, fortæller Mie la Cour Sonne, der er kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Foreløbig frikendes dagligvarekoncernerne for at skumme fløden, men arbejdet pågår fortsat.

»Vi ser ikke umiddelbart tegn på, at man sidder ude i dagligvarehandlen og har øget profitten på baggrund af de her prisstigninger,« siger Mie la Cour Sonne og understreger samtidig, at styrelsen for nuværende ikke har nogen formodning om overtrædelser af konkurrenceloven, som eksempelvis karteldannelse, der kan hæve priserne kunstigt.

Alligevel vurderer Morten Bruun Pedersen, at protester som de svenske kan komme til Danmark, hvis prisstigningerne fortsætter.

For der er flere og flere, der enten har svært ved at få pengene til at række eller undrer sig og mener, at de betaler for meget, lyder det.

»Jeg tror godt, at vi kan se noget, der ligner det, vi så i Sverige. Hvor voldsomt det bliver, ved jeg ikke, men vi kan se, at fødevarepriser er noget, folk går op i. Du mindes om priserne hele tiden,« siger Morten Bruun Pedersen.

Mens den amerikanske præsident, Donald Trump, sætter verden i brand med nye toldsatser, er der et sted, man kan se hen, hvis man gerne vil have lidt mere fred og ro i sindet.

Det er den danske krone. Onsdag kom der nye tal for den danske valutareserve fra Danmarks Nationalbank, og den viser, at der nu har været ro om kronen i 26 måneder.

Det er den længste periode med helt fred og ro om kronen i nyere tid. 

Den er kommet efter en målbevidst indsats fra Danmarks Nationalbank, og det vil sandsynligvis betyde, at danskerne kan se frem til en rentenedsættelse, når Den Europæiske Centralbank (ECB) holder sit næste møde i dagene op til påske.

»Der er ikke meget slinger i valsen om kronekursen. Sådan har billedet set ud i mere end to år nu, og vi har i nyere tid ikke set så lang en periode med ro om kronen,« siger cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre.

Cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen mener, at den stærke danske økonomi i høj grad spiller ind.

»Kronen har været stabil, fordi vi har et stort overskud på betalingsbalancen og fine offentlige finanser. Vi ligger som en lille ø med nogle af de bedste offentlige finanser i verden,« siger Helge J. Pedersen.

Gør livet nemt

I øjeblikket koster 100 euro 746,08 kroner. Det er meget tæt på det, der hedder paritetskursen, hvor 100 euro koster 746,04 kroner.

Det er den kurs, Nationalbanken vil have kronen så tæt på som muligt af hensyn til vores fastkurspolitik. 

Fastkurspolitikken er den absolutte hjørnesten i vores pengepolitik, fordi den er med til at sikre stabilitet, ikke mindst for vores eksportvirksomheder. 

Det er Nationalbankens hovedopgave at bevare fastkurspolitikken. For at kunne gøre det kan Nationalbanken sælge ud af vores valuta for at svække kronen, hvis den er blevet for stærk over for euroen.

Det er det, der hedder intervention, men Nationalbanken har ikke gjort det siden februar 2022.

For danskerne betyder det, at de får en mindre gevinst ud af det, når ECB holder rentemøde lige før påske. Her forventer økonomerne, at eurorenten bliver sat ned til 2,25 procent. 

Det vil Nationalbanken sandsynligvis følge efter og sætte den toneangivne danske rente ned til 1,85 procent.

Dermed vil den danske rente fortsat ligge 0,40 procent under eurorenten.

»Den stabile krone gør livet nemt for Nationalbanken. Den følger bare efter, når ECB her i april ventes at sætte renten ned,« siger chefanalytiker i Danske Bank Jens Nærvig Pedersen.

En stor stresstest

Den stabile danske krone kommer på et tidspunkt, hvor den globale verden ryster. Senest har den amerikanske præsident torsdag lanceret en lang række nye toldsatser, der mere eller mindre rammer hele verden.

Men det tiltag vil ikke få betydning for kronen, fremhæver Jens Nærvig Pedersen.

»Handelskrigen vil også påvirke valutamarkederne, men den vil ikke betyde noget for kronen, da vi er en del af EU. Det er USA over for euroen. Det ryster ikke kronen over for euroen,« siger Jens Nærvig Pedersen.

Han fremhæver, at vi også i 2024 havde en meget urolig global verden med trusler om nye toldsatser fra Trump og store udsving på aktiemarkederne.

»Der var løbende uro om handelskrig og på aktiemarkederne sidste år. Det har påvirket alle andre valutaer, men kronen har ligget stabilt. Det har været lidt en stresstest. Hvis kronen kan blive ved med at modstå de udsving, vil den også ligge stabilt her i 2025,« siger Jens Nærvig Pedersen.

Helge J. Pedersen mener, at vi også i år kan regne med ro om kronen.

Men han mener, at risikoen er, at jo lavere rente vi får, desto større virker rentespændet på 0,40 procent over for euroen også.

»Hvis der kommer en nedtur i Europa på grund af de nye toldsatser, så vil eurorenten blive sænket, og det kan gøre, at den nuværende renteforskel til euroen bliver for stor,« siger Helge J. Pedersen.

Det vil så indebære, at Nationalbanken kan blive nødt til at foretage en selvstændig dansk renteforhøjelse og indsnævre forskellen mellem den danske rente og eurorenten.

Helge J. Pedersen understreger dog, at den situation er vi slet ikke i nærheden af.